Trivsel i dagligdagen
En daglig indsats og gode ressourcepersoner
Den gode trivsel på Tallerupskolen skyldes en stor faglig indsats, som ydes på mange måder i løbet af skoleåret. Lærerne på de enkelte årgange har løbende fokus på, at eleverne trives og har det godt med hinanden socialt. Vi har en palet af vejledere, som sparrer med lærerne. Vi tilbyder både forløb for den enkelte og i mindre grupper og tager hånd om elevernes trivsel, når der er behov for det. Som elev kan du altid komme til vores inklusionsmedarbejdere, hvis du går med nogle tanker, som du gerne vil dele med en voksen.
Arbejdet med trivsel tager afsæt i skolens Antimobbestrategi
Her kan du se den seneste Undervisningsmiljøvurdering for Tallerupskolen
En del af det store fællesskab
Som elev hos os bliver du en del af det store fællesskab. I dagligdagen vil du have en tryg base i dit eget område for indskoling, mellemtrin eller udskoling. For at styrke fællesskabet på tværs, holder vi bl.a. fælles samlinger, emneuger og en fælles trivselsdag for hele skolen. Alle klasser har en venskabsklasse fra en anden årgang, som man mødes med nogle gange om året.