Overgange
Fra børnehave til skole
Den 22. oktober 2025 indbyder vi til informationsmøde for forældre til til de kommende skolestartere. Her er alle interesserede forældre velkomne. Bor du i vores skoledistrikt, vil du modtage en invitation i din eBoks.
Overgangen fra børnehave til skole sker i et tæt samarbejde med de lokale børnehaver.
Børnehaverne mødes nogle gange hos os i foråret. Her er der musik, leg og hygge med deres kendte pædagoger i gymnastiksalen, så børnene kan lære hinanden lidt at kende.
Vi inviterer elever og forældre til Åbent Hus på en almindelig hverdag, så I sammen kan hilse på personalet, udforske lokalerne og legepladsen samt få et indblik i SFO´ens hverdag.
I juni måned har vi en prøveskoledag, hvor børnene kommer en hel formiddag og er i Børnehaveklassen, medens vores egne elever er ude af huset. Her får de en lille smagsprøve på det at have undervisning i klassen og at holde frikvarter, når klokken ringer.
Vi har tradition for, at elever der er tilmeldt SFO kan starte hos os fra uge 31, også selvom vi ikke er passeret den 1. august. Det giver barnet mulighed for en fleksibel opstart, hvor de lærer indskolingen og SFO´en at kende, før den første skoledag.
Vi er meget opmærksomme på, at støtte børnene i den første tid. Det gør vi bl.a. ved at have faste voksne og også nogle daglige rutiner, selvom det stadig er ferietid
Overlevering
Før vi danner klasserne, har vi overleveringsmøder med børnehaverne. Her får vi de vigtigste oplysninger om børnenes styrker og kompetencer, og om hvordan vi bedst muligt kan støtte den enkelte i overgangen til skolen. Er der særlige forhold omkring et barn, som sygdomme eller andet, kan I altid henvende jer til os, så aftaler vi et møde forud for skolestarten.