Forældresamarbejde
Vi vægter et godt forældresamarbejde gennem hele elevens skoletid
Selvom eleverne gradvist bliver mere selvstændige og tager større ansvar for deres egen læring, er et godt samarbejde mellem skole og forældre vigtigt gennem hele barnets skoletid.
I løbet af året byder vi jer forældre indenfor til forskellige arrangementer:
- Forældremøde kort efter skolestarten i august. Her vil I få en masse informationer om skoleåret.
- Skolehjemsamtaler afholdes fra medio november.
- Skole-hjem cafe i foråret, hvor forældre og elever kan kigge forbi til en kort samtale med de lærere, som man skulle ønske at tale med.
Herudover har vi en årlig dag med "Fyraftensmøde" hvor I kan komme en tur rundt på skolen og få et indblik i den daglige undervisning, og hvad eleverne arbejder med.
I Udskolingen har vi desuden en årlig Job og Uddannelsesdag, hvor eleverne er på virksomhedsbesøg og får indblik i mulige Erhvervsuddannelser. Her afholder eleverne en messe, som I forældre inviteres til at se om eftermiddagen.
Har I noget på hjerte, er I naturligvis altid velkomne til at skrive til lærerne på Aula. Så tager vi en snak.