Om os

Dannelse af nye klasser

Dannelsen af de nye 7. klasser sker i et samarbejde mellem de gamle skoler

Når vi skal danne de nye klasser, har vi fokus på at skabe nogle harmoniske klasser, hvor der er elever fra de skoler, der afgiver elever. Det er oftest fra Brylle Skole, Verninge Skole og Tallerupskolen. Her ser vi blandt andet på det sociale, fordelingen af piger og drenge og på elevernes faglighed.

Det er kontaktlærerne på de enkelte skoler, som inddeler deres egne elever i grupper. Herefter matches grupperne med grupper fra de øvrige skoler. Det er derfor kontaktlæreren på din nuværende skole du skal snakke med, hvis du har nogle særlige ønsker forud for dannelsen af de nye klasser.

Lige inden sommerferien vil du få en velkomstpakke fra os med information om din nye klasse, om skolestart og meget mere.