Om os

Velkommen til 7. årgang

Kom og bliv en del af vores fælles ungdomsmiljø i Tallerupskolens udskoling. Her på siden finder du en masse information om hverdagen som elev hos os.

Velkommen til 7. årgang

I udskolingen går du nu ind i sidste fase i folkeskolen. Det er en periode, hvor du vil udvikle dig til at blive endnu mere selvstændig og ansvarlig i forhold til din egen læringsproces.

Ud over en masse faglig læring, vil vi også have fokus på, at ruste jer til at kunne navigere i ungdomslivet og på jeres videre vej gennem uddannelses systemet. Det er en vigtig periode, som på samme tid er spændende, sjov, svær og udfordrende. 

 

Når I starter i Tallerupskolens udskoling, vil der blive dannet nye klasser. I starten af skoleåret vil der være nogle sociale aktiviteter, så vi alle kan lære hinanden at kende.

 

Vi er meget optagede af, at der bliver skabt en god klassekultur i de nye klasser, og at alle finder deres plads i fællesskabet. Det sker ofte, at elever eller hele klassen har brug for en hånd på vejen, den står vi klar til at give. Vi glæder os til at dele rejsen med jer.

 

Onsdag den 1. november kl. 16.00-17.00 holder vi informationsmøde for kommende 7. årgang. Her er alle interesserede velkomne. 

Her på siden har vi samlet en masse information om livet i udskolingen, og om, hvordan du bliver meldt ind. Så tag en rundtur i menuen til venstre. Vi har produceret nogle små film, så I på den måde får set lidt af skolen. Herunder kan du møde vores Tallerup-Champs - som alle underviser i udskolingen. Vi håber, at du tager imod udfordringen!

 

Du er altid velkommen til at kontakte os

 

Har du spørgsmål til os, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 64 74 65 50 eller skrive på mailen tallerupskolen@assens.dk

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af servicen sætter en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs om cookies.