Skip til hoved indholdet
    Hjem Læring Science og teknologiforståelse

Science og teknologiforståelse

Som elev på Tallerupskolen får du mulighed for, at designe og programmere robotter. Vi har investeret en del - især i Lego´s produkter, så vi har teknologi der er tilpasset alle alderstrin.

De yngste elever kan med Dash & Dot robotterne hurtigt lære grundprincipperne i programmering. Ipad´en er i forvejen et naturligt redskab, og med den kan de få robotten til at udføre simple opgaver.

Til de større elever er det Lego Spike og Lego-Mindstorms produkter, som giver næsten uanede muligheder for at bygge og programmere. Eleverne har deres naturlige gang i science-rummet, og bliver hurtigt bevidste om, hvad man kan bruge teknologien til. Robotterne indgår derfor ofte som produkter i elevernes projektopgaver eller eksamensoplæg. Med 3D-print har eleverne mulighed for, at designe et emne og få det i hånden som færdigt produkt.

Science er læring på mange planer

Robotterne vækker først og fremmest elevernes nysgerrighed. Her oplever vi elevernes innovative side. De får en ide, som de forsøger at løse ved hjælp af teknologien. Det giver mulighed for at omsætte noget viden til praksis, og er god træning i at arbejde problemløsende. 

Teamwork er ofte nøgleordet, når eleverne går i gang med at løse en opgave. Ved fælles hjælp får de udviklet robotterne til at løse netop det de gerne vil. 

Teknologiforståelse

Teknologiforståelse er på årsplanen gennem hele elevens skolegang fra 0. - 9. årgang. Vores IT-vejleder starter hos de yngste med introduktion til robotterne, og hvordan de bruges i vores samfund. På mellemtrinnet samarbejder vi med vores venskabs-årgang fra Brylle Skole. Her kombineres det sociale med viden, og fælles opgaveløsning er en god måde at lære hinanden at kende på. 

I Udskolingen introduceres eleverne for nogle af de utallige muligheder, som deres bedste ven mobiltelefonen rummer. De lærer at anvende photo shop og producere egne plakater. 
Undervejs er net-etikken et tilbagevendende emne. Hvordan er det vi kommunikerer med hinanden på nettet, hvad kan man sende til en kammerat? og hvordan passer man på sine data hos Google, Facebook mv. 

På hjemmesiden Tallerup.dk kan du se eksempler på undervisning i teknologiforståelse.

Tallerupskolen
Lilleskovvej 3
5690 Tommerup

Telefon: 64 74 65 50
tallerupskolen@assens.dk

Nyttige links