Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Læselyst

På Tallerupskolen har vi i 2025 fået en unik mulighed for at booste elevernes læselyst. Sammen med det lokale folkebibliotek har vi modtaget knap 100.000 kr. til indkøb af bøger - og til at gøre bøgerne tilgængelige for alle elever.

Det betyder først og fremmest, at vi kan indkøbe en masse skønne bøger i forskellige genrer og sværhedsgrader, så der er noget for enhver elev. Vi gør bøgerne tilgængelige i klasserne og i skolens SFO, så der altid er en bog ved hånden, og hyggelige læsehjørner hvor man kan fordybe sig med sin bog. Formålet med det hele er at øge børnenes læselyst og dermed øge læsetræningen. Vi ved fra forskningen, at det øger elevernes evne til at afkode tekst, læsetempoet, sprogudviklingen og meget mere.

I vores Pædagogiske LæringsCenter står Malene og Christine altid klar til at hjælpe eleverne med at finde lige netop den bog, der kan tænde elevens læselyst.

Puljemidlerne er et led i "Aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram" der blev indgået i 2024 af regeringen og flere partier. Formålsbeskrivelsen er kort og godt, at bidrage til øget læselyst og herved mere læsning for børn og unge.

Tallerupskolen
Lilleskovvej 3
5690 Tommerup

Telefon: 64 74 65 50
tallerupskolen@assens.dk

Nyttige links