Brugerinformation

Skolebestyrelsesvalg

Engager dig i dit barns hverdag

Vi har brug for friske kræfter i skolebestyrelsen!

Har du lyst til at engagere dig i dit barns skoledag?

Har du lyst til at sætte dit præg på udviklingen af Tallerupskolen?

 

Så har du nu muligheden for at stille op som kandidat til skolebestyrelsen.

Vi inviterer til opstillingsmøde

Tirsdag den 26. april kl. 17.30 – 18.30 i mødelokale 12.

På mødet kan du høre nærmere om arbejdet i skolebestyrelsen.
Hvad får du indflydelse på? Hvor meget tid er der forbundet med at sidde i bestyrelsen?

 

Ønsker du at stille op til skolebestyrelsen, men er forhindret i at komme den 26/4, så skriv til skoleleder Lone Wrøbell på mail lckaw@assens.dk senest tirsdag den 26. april 2022 kl. 12.00.

Valgperioden starter 1/8 2022. Kandidaterne vælges for 4 år.

Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Herudover deltager skolens ledelse i skolebestyrelsens møder.

Alle forældre kan vælges og har stemmeret, hvis de har børn på skolen pr. 1/8.