Skip til hoved indholdet
    Hjem Autismetilbud Samarbejde

Samarbejde

Eleven er den bedste ekspert i sit eget liv.

Vi vægter derfor et tæt samarbejde med eleverne, hvor deres stemme bringes i spil. Hver elev har en kontaktlærer- og pædagog, som gennemfører ugentlige læringssamtaler med eleven. Her er der mulighed for at drøfte mål, fokuspunkter og øvebaner. Disse samtaler tilpasses elevens alder, klassetrin og funktionsniveau. Eleverne i de ældste klasser deltager så vidt muligt i skole-hjemsamtaler og netværksmøder.

Vores vigtigste samarbejdspartnere er forældrene, da det er i samarbejde og dialog, at vi i fællesskab kan skabe de bedste rammer og betingelser for udvikling, læring og trivsel. Vi vægter derfor et tæt og ligeværdigt samarbejde, hvor der er fokus på en åben og ærlig dialog. Der inviteres hvert år til skole-hjemsamtaler og revisitationsmøder, ligesom der er løbende kommunikation med forældrene via Aula. Der er altid mulighed for at mødes, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre elevens udvikling og trivsel.

Vi samarbejder tæt med PPR i form af psykolog, fys-ergo, tale-hørekonsulenter, sundhedsplejerske og andre fagpersoner. Derudover har vi et tæt samarbejde med UU-vejleder for de ældste elever.

Tallerupskolen
Lilleskovvej 3
5690 Tommerup

Telefon: 64 74 65 50
tallerupskolen@assens.dk

Nyttige links