Fysiske rammer

Fysiske rammer

På Tallerupskolen har vi fantastisk gode rammer både og ude og inde

Vi har renoveret skolen løbende gennem de senere år, så vi nu har dejlige læringsmiljøer både inde og ude. Moderne undervisning stiller krav til skolens lokaler. Vi har derfor prioriteret, at eleverne har mulighed for gruppearbejde, fordybelse, bevægelse m.v. 

Indskoling og SFO

Indskolingen har sit eget område med klasseværelser, SFO-lokaler og motoriksal. Udenfor har vi en dejlig legeplads med gode legeredskaber, bålhytte og baner til cykler og mooncars.
Her har de yngste en tryg base for 0. - 3. årgang.

Mellemtrin

Mellemtrinnet har sin egen gang for 4. - 6. årgang. Her er klasseværelserne også indrettet fleksibelt, så der er plads til gruppearbejde eller at arbejde en hel årgang sammen. Mellemtrinnet har også udgang til et legeområde med mere udfordrende legeredskaber, boldbaner og parkourområde. 

Udskolingen

De store elever på 7. - 9. årgang har deres eget ungdomsmiljø. Klasselokalerne er placeret rundt om Centralrummet, hvor der er plads til gruppearbejde, bordfodbold, bordtennis og playstation. Skolens e-sportslokale ligger i tilknytning til udskolingen og har åbent i frikvartererne to dage om ugen.