Brugerinformation

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen beslutter de overordnede rammer for skolen

Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. Herudover deltager skolens ledelse i bestyrelsens møder. 
Der er valg til bestyrelsen hvert 4. år. Den nuværende bestyrelse er tiltrådt den 1. august 2018.

Skolebestyrelsen har mange opgaver. Den fastlægger principper for skolens virksomhed, godkender det årlige budget og afgiver udtalelser til byrådet i forbindelse med kommunens årlige budget - samt meget andet. 

Byrådet beslutter de overordnede rammer for kommunens skolevæsen. Som medlem af skolebestyrelsen kan du være med til at sætte dit præg på, hvordan rammerne udfyldes her på Tallerupskolen.