Min veninde skal giftes

 

Jeg glæder mig jeg skal nemlig til bryllup. min veninde skal giftes med en dreng på 10 år

og hun 9 år. hun hedder Sita. hun glæder sig til festen,men hun jeg er også lidt ked af

det. Efter brylluppet skal hun flytte lang væk. hun skal nemlig bo hos  sin mands familie,

og hun kender ingen af dem.

 

Sita  får meget arbejde det nye sted. Hun skal stå op kl.5.30 hver morgen. Så skal hun hente vand og brænde og lave te.kl.7 skal hun vække sin mand, vaske hans fødder og

give mad,før han går i skole. Hun skal gøre alt hvad hendes mands mor siger ellers

bliver hun sendt hjem igen og der er flovt.

Ih, hvor vil jeg savne min bedste veninde. Men jeg skal ikke selv giftes nu. Ikke før jeg

bliver 16 år. Det siger min mor

 

det hele er fortalt af Binda fra Nepal.

 

 

 Babu i Nepal

 

Jeg arbejder som sko-pudser ved templet. Jeg pudser skoene for de rige, mens de er i templet for at bede til guderne. Min far rejste væk fra min mor da jeg var lille.

Min mor har brug for de penge jeg kan tjene. Men jeg er også begynt at gå i skole 3 timer tidligt om morgnen. Nogle mennesker i de rige lande har givet penge så også fattige børn kan komme i skole og lære noget. Jeg kan allerede hjælpe læreren med at undervise de små. Mor er begynt at sende mig på markedet for at handle. Jeg bliver ikke så let snydt når jeg kan læse og regne.

Børn i Nepal

 

Børn i Nepal er ligesom danske børn. De kan lige at lege,grine,synge,at lære at læse og at læse og være sammen med ders kammerater. Men deres måde at leve på er meget anderledes.I Nepal arbejder alle børnden,finder brænde i skoven,vogter geder,vasker  og hjælper til i marken. Nogle  børn må rejse ind til byen for at tjene pegne. Her må de arbejede meget hårdt i magne timer om dagen.

 

De serverer i te-huse

-bærer mursten

-knytter gulvtæpper

-drejer lerpotter

-samler papir,flasker og plaskik

-bære tunge ting for folk