Min Barndom - i 5. klasse - 1966.

 

Da jeg i 1966 gik i 5. klasse boede jeg i Glamsbjerg. Min far havde en møbelfabrik og min mor der var uddannet sygeplejerske var det man kaldte hjemmegående husmor. Jeg havde ikke noget fritidsjob, hvilket ikke var normalt i denne alder. Lommepengene var ikke store, få kr. om ugen, måske 8 kr. men der var heller ikke store behov for en flødebolle kostede 25 øre, og en stor is 1 kr.

Indkøbene foregik hos de lokale handlende købmand, slagter, bager osv. Der var ingen supermarkeder i byen, men i Odense var der enkelte, og det var altid spændende at skulle derind, fordi der der var selvbetjening hvad vi ikke var vant til.

Til og fra skole og i fritiden skete transporten på cykel, mine forældre havde bil og vi kørte mange ture, som det blev kaldt, ud i det blå. Når jeg og min bror skulle på familiebesøg f.eks. hos min mormor i Fredericia blev vi kørt til Odense eller Årup og tog toget.

Vi boede i vores eget hus, der var nogenlunde indrettet som huse er det nu, men det hele var lidt mindre - som noget ikke særligt almindeligt havde vi opvaskemaskine. Vi spiste varm mad om middagen, og kold mad om aftenen. Det var muligt fordi jeg gik på en friskole hvor vi havde langt spisefrikvarter så vi kunne komme hjem og spise. Min far kom også hjem i middagspausen. Vi fik god dansk mad frikadeller, bøf, karbonader, koteletter osv. Der var meget tit to retter f.eks. jordbærgrød til dessert. Om søndagen var noget af det bedste vi kunne få grydestegt kyllingsteg med persille og agurkesalat. Rødt oksekød var kun noget man spiste på restaurant, og derfor sjældent. Den kolde mad var som den er nu.

Vi blev vist nok relativt strengt opdraget. Man sagde de til voksne man ikke var i familie med, lige bortset fra i friskolen hvor vi som noget helt specielt sagde du til lærerne, men det var vores forældre vist også lidt forundrede over. Jeg havde ikke mange pligter derhjemme, men skulle købe lidt ind engang imellem når vi manglede noget og hjælpe med at slå græsplæne o.lign.

Tøjet var ikke så forfærdeligt anderledes dengang, det var meget moderne med cowboybukser - men de var bestemt ikke til skolebrug. Det var i starten af flower-power perioden og da der var mange “Københavnere” på efterskoledelen af den skole hvor jeg gik, så vi meget outreret tøj - de var nemlig mere moderne end os. Bukserne fik i de år stor vidde og blev kaldt trompetbukser. Der var ingen mærker på tøjet - og slet ikke på skoene. Kondisko fandtes ikke.

I fritiden gik jeg til fodbold og badminton - der var kun et dansk tv-program + to tyske, så vi så ikke så meget fjernsyn, til gengæld var programmet om lørdagen altid godt, med underholdning. Program tre var startet tre år før så vi kunne høre moderne musik, men det hotteste hørte vi på Radio Luxembourg - på mellembølge, det skrattede. Tegnefilm kom der kun i store doser engang om året - det var Disney’s juleshow.

Vi legede ret meget udendørs, røver og soldater, gemmeleg, byggede huler og holdt krig mod dem fra kommuneskolen - i al fredelighed. Der var biograf i byen, og i Odense var der både Zoologisk have og Tivoli, der var også en fritidsklub, men man skulle gå i 7. klasse for at komme der. Om sommeren var friluftsbadet åbent, det var en rigtig magnet for børn fra hele omegnen også fra Tommerup, vi havde sæsonkort og kunne komme der alt det vi gad. Vandet var ikke opvarmet, så ved sæsonstarten var det normalt 13 grader varmt, men i skulle vi - for vi var jo ikke tøsedrenge. Alle drenge i byen blev derfor fortrolige med at svømme og med at hopp fra vipper. Pigerne var lidt mere forsigtige.

I 1966 købte jeg min første plade - det hed en singleplade. Det var “Light my fire” med the Doors, det kunne ligeså godt have været en plade med Rolling Stones eller the Beatles, men jeg valgte altså the Doors. Peter Belli var også ret “hot” på den tid, men alligevel lidt tøset.

Jeg var heldig for hvert år var vi på sommerferie i Italien, det foregik med campingvogn, og det var sammen med en hel masse af vores familie og venner, så vi havde tre dejlige uger dernede hver sommer. Der stiftede vi bekendtskab med spagetti som vi elskede og pizza som vi hadede - dengang.

Skolen var vist nok moderne, vi havde det ihvertilfælde godt, vi var kun 11 i 5.klasse så vi kendte hinanden godt. Vi gik i skole 6 dage om ugen hver anden uge og 5 dage hver anden uge, af hensyn til efterskoleeleverne der gerne skulle kunne nå hjem hver anden week-end. Ret hurtigt efter blev der dog 5 dages uge som vi kender det nu. Timerne var på 50 min. og frikvartererne korte fordi vi skulle have den lange middagspause. Lærerene måtte godt give lussinger, fordi det var en privatskole, men det skete nu sjældent. Når det skete var det nok fortjent, der var ihvertilfælde ikke trøst at hente hjemme.

Jeg havde mange gode venner, de fleste var drenge, men fordi vi gik i en lille klasse havde vi også et godt forhold til pigerne, selv om de i 5. klasse synes vi var lidt barnlige. De ville f.eks. ikke have at vi satte klemmer i cykelhjulene og lign. for det var kun for de “små”.

Jeg har selvfølgelig ikke oplevet besættelsen, men vi var jo lidt tættere på end man er nu, og det var noget man talte meget om hvert år, og d. 9. april og d. 5.maj var specielle dage. Lige præcis i vores familie var emnet nok ikke så omtalt, fordi min far var fra Tyskland - og selv om han heller ikke synes godt om at Tyskland havde besat Danmark under krigen, og selv om han selv var barn under krigen, var emnet ikke helt så interessant for os. Årsagen var også at han mistede sin mor og sin bedstemor og flere andre familiemedlemmer i forbindelse med et bombeangreb under krigen og at hans storbror havde siddet i krigsfangelejr i flere år i England.

For os var der ikke stor forskel på hvad piger og drenge måtte eller gjorde, men det var fordi vi gik i den lidt særlige skole og var meget sammen med pigerne. Men som jeg har nævnt ovenfor synes de altså vi var lidt barnlige i 5. klasse, men vi kom efter det i løbet af 7. og 8. klasse.

 

Rasmus far.