Til 5. årgang

 

Jeg er født i 1935, har gået 9 år i skole, afsluttet med realeksamen

 

Jeg er født på en lille gård på landet med både heste, grise og køer. Vi havde også en hund (Lassie-hund). På landet levede man meget af egne produkter, slagteren kom og slagtede en gris, og da der ikke var frysebokse i alle hjemmene, måtte man sørge for at kødet kunne holde sig. Der blev lagt en del i saltbaljen – et stort trækar, som stod på det koldeste sted i huset med en masse salt i. Når kødet skulle bruges, måtte man vande det ud, for at det var til at spise. I mit hjem blev der henkogt en stor del, f.eks. medister, ribbensteg og koteletter. Da ikke alle slagtede samtidig, holdt man pølsegilde, hvor man indbød sine naboer, for at de også kunne glæde sig over det friske kød. Der blev serveret tarteletter, flæskesteg, medister og brunede kartofler. Og til dessert tit en bagt æblekage med gele og flødeskum. Vi havde selvfølgelig også en have med grøntsager og meget frugt.

 

Jeg boede ca. 3,5 km. Fra min første skole, og da det var svært at få dæk til cykler p. gr. af krigen måtte vi gå. Da vi jo ikke havde armbåndsure(konfirmationsgave) kom vi tit for sent, særlig hvis vi fulgtes med nogle af vores legekammerater. De 2 første år gik jeg i skole hver 2. dag, også om lørdagen. Senere gik jeg 4 gange om ugen. Da jeg var 11 år kom jeg til at gå på en skole 7 km. Væk. Det foregik altid på cykel, ingen af mine to klassekammerater fra samme by havde mulighed for at blive kørt. Deres forældre havde ingen bil. Der var heller ikke tog – eller busforbindelse. Skolen startede hver dag kl. 8, og vi havde timer til halv 3 eller enkelte dage i det sidste år til halv 4. Vi havde 45 min. Middagspause, som blev tilbragt på skolen under opsyn af lærer. Børnene fra byen gik hjem for at spise. Jeg legede med naboens børn i de første år, men senere var det lidt svært med venskaber. Børnene fra byen havde næsten alle eftermiddagsjob, men da min skolevej var lang, havde jeg ikke noget job. Jeg skulle hjælpe til med forskellige ting hjemme. Plukke bær, samle kartofler og luge ukrudt. Om vinteren hjalp jeg med at tærske kornet, som var kørt ind i høst.

 

Vi mærkede ikke meget til besættelsen ude på landet, hvor jeg boede. Havde en gang imellem en frihedskæmper, der var ”gået under jorden” boede hos nogle naboer, men det tænkte vi ikke ret meget over.

 

Min første sommerferie tilbragte jeg på sygehus med skarlagenfeber. 6 uger var jeg indlagt, og måtte kun få besøg, som stod uden for vinduet og snakkede med os. Skarlagenfeber var meget smittefarligt, og det var ikke muligt at noget medicin, og der var stor fare for dødelige komplikationer som byld i halsen og lign. Vi måtte ikke få ret meget slik,(jeg tror det var fordi vi så ikke spiste sygehusmaden)og alt skulle varmebehandles, inden vi fik det. Somme tider snød vore forældre og smed noget ind af de øverste vinduer, der var åbne, men så fik vi skæld ud af sygeplejerskene. Det var lang tid at være væk fra sine forældre og vi græd da også tit, når de skulle gå efter besøgstid, selv om vi ikke kunne komme til at røre ved dem det var det dejligt at se dem.