1) Til Sandra og 5.klasse.
Jeg husker tydeligt min første skoledag. Jeg var den, ældste
af en børneflok på seks. Vi boede i den yderste ende af sognet, og havde fire
km. Til skole. Jeg sad bag på cyklen, da min mor kørte mig til skole den første
dag. Jeg havde aldrig været sammen med så mange børn. Efter en halv times
forløb, kørte min mor hjem, og efterlod mig alene, det var ingen rar oplevelse,
jeg græd. Det første år gik jeg i skole, så fik jeg lært at cykle. Vi gik i
skole hver anden dag de første 3 år, så blev det til 4 dage om ugen. Vi havde
en lærerinde, - sådan hed det den gang, - de første 2 år. I 3.klasse kom vi i
den store skole, med 2 lærer, en første lærer og en anden lærer. De var meget
dygtige til at lære fra sig.
2) De var gode til at holde disciplin. Hvis vi ikke opførte
os ordentligt, - og det gjorde vi jo ikke altid, - så fik vi et par på ørene,
og det tog vi ingen skade af, - det var fortjent. Lærerne var gode til at
fortælle. Når vi fik lektier for, enten det var Danmarkshistorie-bibelhistorie
eller verdenshistorie, så gennemgik lærerne, det stykke vi fik for, så behøvede
jeg ikke at læse på det, jeg kunne genfortælle det dagen efter. Anden læreren
havde en vane med at stille sig op med armene over kors og spørge ud i klassen,
om der var nogen, der havde noget at spørge om. Det bevirkede, at når vi i det
daglige derhjemme stødte på noget, vi ikke viste, tænkte vi straks på Sørensen.
Og kunne han ikke svare når vi spurgte, så viste han det dagen efter. Der var
mange ting, vi blev klogere på, ved at spørge ham.
3) Der var ikke
noget, der hed lommepenge, da jeg var barn, og hvad skulle vi bruge dem til. Vi
havde jo hvad vi skulle bruge der hjemme. En gang om året, når vi skulle til
eksamen, fik jeg 50 øre af min mor. Dem kunne jeg få 10 fløde boller for, og så
mange kunne jeg ikke spise, så jeg havde penge på lommen, når jeg kom hjem. Vi
sang meget i skolen og der hjemme. I skolen altid morgen sang og morgen bøn, så
havde vi mindst en ugentlig sang time, hvor vi lærte en masse sange.
Mit hjem lå et stykke fra offentlig vej, bag en lille skov.
Det var et pragtfuldt sted, med masser af mulighed for leg. Vi byggede hytter
og huler, lavede bålsted og spejlede æg på varme sten. Vi legede røvere og
soldater, Robin Hood og indianere med bue og pil og skød til måls, men vi fik
strenge ordre på, ikke at sigte på nogen. Vi lærte fuglene at kende, på deres
farve og sang.
4) Der var mange store træer i skoven, dem klatrede vi meget
i, nogle af dem, var så store, at vi kunne lege røvere og soldater i dem. En
gang var min bror kravlet op i toppen af et stort egetræ han stak hovedet
ovenud af toppen, og råbte på vores mor, at hun skulle se det. Det var hun ikke
glad for at se, og han fik besked om at komme ned.
Der var et lille vandhul tæt ved mit hjem, der lærte vi os
selv at svømme. Der var også en stor mose, der fiskede vi, og løb på skøjter om
vinteren. Når jeg ser tilbage nu kan jeg godt, det var et farefuldt liv vi
havde. Men vores mor, havde den indstilling, at hun i sin aftenbøn bad Vor
Herre om at holde en hånd over hendes børn, blev aldrig skuffet.
5) På en måde fik vi en meget fri opdragelse men vi måtte
ikke slå hinanden. Vi fik tit at vide, at vi skulle behandle vores søskende og
kammerater, som vi selv gerne ville behandles. Tænk hvis alle mennesker levede
efter det.
Venlig hilsen til
Sandra
og 5 klasse, fra
farfar
Farfar.
