Kære 5. a og b.

Tallerupskolen.

 

Jeg vil forsøge at beskrive noget af det, I spørger om, vedr. min barndom, som jo ligger langt tilbage, idet

Jeg er født i 1930.

ad.1.

Job, som nu om dage, havde jeg ikke. Men under krigen havde jeg i min sommerferie job på min onkels

Tørvemose med at køre hestevogne med den våde tørvemasse fra blandingsmaskinen til det sted, hvor tørvene blev udlagt til tørring. Og det tjente jeg helt godt ved. Og så elskede jeg alt med heste!

Jeg fik da også lidt lommepenge af mine forældre, da jeg kom til Maribo, for at have lidt til slik.

Min far havde bil, men under krigen var den klodset op, så vi måtte cykle og køre med hestevogn eller bus, - om vinteren med kane, - og det var skønt!

Indkøb: Man havde på landet og i landsbyerne både købmand, Brugsforening, bager, slagter, Tatol, - og ikke, som nu, Storcentre. Man skulle til de lidt større byer, når det drejede sig om tøj, møbler o.lign..

ad.2.

Jeg blev født på en gård. Og det var et herligt liv med heste og forskellige andre dyr. Man kedede sig aldrig. Jeg har 2 ældre brødre. Desværre måtte min far opgive livet som landmand i 30`erne, p.g.a. de dårlige tider. Han kom i stedet ind i et kornfirma, og vi flyttede til et hus i en lille landsby på Lolland.

I de fleste huse dengang var der ikke centralvarme, men kakkelovne og komfur (til madlavningen). Der var heller ikke rigtigt badeværelse og varmt og koldt vand i hanerne, nogle havde dog koldt vand, men andre havde en vandpost i gården, hvor man så pumpede vand op i, en spand, der stod inde i køkkenet. Man havde heller ikke wc., men et ”das” i udhuset.

Vi spiste traditionel mad. Man havde ikke eksotiske krydderier, heller ikke - som nu - tomater, agurker, appelsiner, bananer o.s.v hele året, men kun i sæsonen, - og under krigen så vi overhovedet ikke appelsiner og bananer.

Man spiste varm mad kl. 12. Derudover var der frokost kl. 8.30, hvor man fik smørrebrød og f.eks. kogt, saltet sild med et stykke rugbrød med smør til. Kl. 15 var der eftermiddagskaffe og om aftenen kold mad.

Folk arbejdede jo med mere hårdt arbejde den gang, og havde brug for flere kalorier.

Opdragelsen var nok noget strengere den gang: man passede tiderne, spiste hvad man fik, - og spiste op!, passede skolen og lektierne, passede sengetiden. Hos nogle familier talte man kun til fremmede/gæster, når man blev spurgt. Så strenge, var mine forældre ikke. Man lagde megen vægt på høflighed, rejste sig for voksne i tog ob busser, lod voksne gå først ud og ind ad døre o.s.v.

Man havde pligter i hjemmet med opvask, rengøring bærplukning, byærinder, og i landbruget også i mark og stald.

Helbred: Ja, mit var godt. Vi var jo også meget ude, fik meget motion på naturlig måde. Men min far døde som 66 årig af en blodprøve. Han havde nok spist ret ufornuftigt og i de senere år rørt sig for lidt. Alt det var man ikke opmærksom på den gang.--Sådan var det nok for en del mennesker, men på den anden side havde mange mere fysisk arbejde dengang.

 Man søgte ikke læge i nær den udstrækning, man gør nu om dage.

Tøj: Det gik man ikke så meget op i den gang. Det vigtigste var at være klædt på til situationen og vejret. Man var nok ikke så vel-ekviperet. Udbudet var ikke så stort. Mærketøj kendte man ikke til.

Ad. Fritid: Man legede nok mere - med små midler, - ingen T.V. computer o.s.v. Man brugte fantasien og de forhåndenværende midler, dyrkede sport som håndbold, fodbold, badminton, gymnastik. Personligt var jeg

Vild med at ride.

Ferien blev mest tilbragt hjemme, - måske en uges tid hos familie i Kbhv. , - for mit vedkommende. Jeg tilbragte mest ferie- tiden på min farbrors gård, 2 km fra mit hjem, med at deltage i høsten – og alt med heste.

 Ad 4.:Skolen:Jeg startede i landsbyskole, hvor der kun var 2 klasser. Man gik i 1. klasse i 3 år og i 2. klasse i 4 år, hver anden dag. Der var jo kun 1 klasseværelse. Som 12 årig kom jeg til Maribo gymnasium i 1. mellem. Man var til optagelsesprøve i marts md., og startede så efter sommerferien. Fra 4. mellem fortsatte jeg i 1. G sproglig og blev student i 1949.

Da jeg havde 9 km til nærmeste station, Holeby, måtte jeg, sammen med en veninde, der boede i nærheden, cykle de 9 km hver dag. Om sommeren cyklede vi som regel hele vejen til skolen, 21 km. Den megen tid på transport betød, at der ikke var megen tid til at dyrke venskaber uden for skoletiden. I landsbyskole tiden havde jeg da veninder, jeg legede meget med.

 

Ad.5.

Jeg begyndte skoletiden i Maribo i 1942, så da var besættelsen i fuld gang, og det betød jo bl.a. at vi aldrig kunne blive kørt til eller hentet fra skole, da vores bil var klodset op. Og vi havde jo de meget strenge vintre i 40.erne, hvor det var vanskeligt at cykle, men så blev vi sommetider hentet i Holeby af en kane,

Halvdelen af vores skole og skolegård var inddraget af tyskerne, så vi havde dem tæt på!

Der var mangel på alting, bl.a. på cykleslanger og – dæk, Så det blev ret hårdt at cykle. Til sidst var der træringe med gamle slidte dæk uden på, og da vejene også blev mere og mere hullede, var det både tungt og hårdt bumpende.

Mad var også en mangelvare. Vi havde smør- og sukkermærker. Kaffe kunne man slet ikke få, - og te. Men på landet havde vi det nemmere ved at få kød og grøntsager o.lign.

Man måtte gå med det samme tøj, mere eller mindre, få syet om, lagt ned, repareret o.s.v. Det var svært at få nyt, og det, man fik, var celluld. Skoene blevet lavet af fiskeskind. Man kunne ikke få sæbe – ret meget-, så man fik ikke skiftet så tit som nu.

Som nævnt havde vi meget strenge vintre i 40.erne. Vejene blev ryddede v.hj.a. mænd, der havde snerydningspligt, samt hestetrukne sneplove af træ. Der var livlig kanekørsel med bjælder på hestene. Det var sjovt for os børn, sommetider hægtede vi os bagpå med vores slæder.

Vi hørte meget radio. Det var den eneste musik, vi havde, og så hørte vi udsedelser fra England om krigshandlingerne. Det var forbudt af tyskerne, så man skulle passe på, at tyskerne ikke opdagede det.. Den danske radio var censureret af tyskerne, så den kunne man ikke stole på.

Vi havde mørklægning og meget svage pærer for at spare på strømmen.

Der var et meget tæt familieliv, da man ikke kunne komme til ret meget uden for huset, så vi hyggede os indendørs med kortspil, læsning, håndarbejde o.lign. Det var på mange måder positivt

 

Ad.6:Ja, der var nok nogen forskel på, hvad piger og drenge skulle Pigerne havde nok flere pligter i huset og drengene udenfor. Drengene havde nok også lidt friere tøjler med, hvad de måtte, end pigerne havde. På landet hjalp børnene normalt til i forældrenes erhverv (landbrug, håndværk o. del.), idet deres arbejde ofte var tæt på eller ved hjemmet. I det hele taget vidste børnene meget mere om forældrenes arbejde, end de gør nu om stunder.

Der var mere ”håndens arbejde” dengang. Det hele var ikke så mekaniseret. Jeg har f.eks. oplevet ”Jens Vejmand”, der sad i vejsiden og huggede skærver til vejbelægning. Der var ikke så mange asfalterede veje dengang.

Opvarmningen af husene var som tidligere nævnt v.hj.a. kakkelovne, som blev ”fodret” med træ, tørv(under krigen), kul og koks.

I vores landsby havde vi ikke vandværk, men hver bolig havde sin egen brønd med enten håndpumpe eller elektrisk pumpe.

Man havde ikke renovation, men sin egen mødding, som blev kørt væk 1 gang om året til en mergelgrav eller lign.

Ja, det var en lang epistel. Den kunne være blevet endnu længere, men måske synes I, den er rigelig lang!

Hilsen til hele 5. A og B. fra Lasses farmor.

 

Ellen Hallager.