Lidia Rybitwa-Top  - min barndom

 

Jeg er født i 1960 så jeg oplevede ikke besættelsen, men jeg hørte meget om den og hvor skrækkeligt det har været. Tallene siger for sig selv – ud af 36 millioner var 6 dræbt.

Jeg har boet i byen Ursus – 12 km fra centrum af Warszawa. Byen Ursus var selvstændig indtil ca. 1978, hvor den blev en del af Warszawa.

Vi har boet i 4 etages hus, på 56 m2. Vores lejlighed som vi delte mellem os 4, beståede af 2 værelser, køkkenet, toilet og badeværelse – i alt 56 m2.

I polske forhold var det rimeligt stor lejlighed. Selv om vi havde ikke et soveværelse til hver, fjernsynstue… så har det fungeret godt.

Det var godt at dele værelse med lille søster, selv om af og til var vi kommet til at skændes – men hvilke søskende gør ikke det.

Min mor havde ikke arbejdet mens vi var små, så jeg gik aldrig i børnehave. Af og til var jeg i legestue.

Fra 7 år begyndte jeg gå i folkeskole (indtil for nyligt var det 8 år). Første klasse startede jeg i en gammel skole. Der var ikke plads til alle , så 2 gange om ugen startede vi undervisning kl. 14:00. Efter første år begyndte jeg at gå i en nybygget skole, som lå ca. 200 m fra mit hjem.

I 8 år skulle vi have speciale uniformer og skiftesko. Uniformer var ikke skole afhængig, der var flere modeller – men vi skulle have dem på.

I hele skoleforløbet var jeg i store klasser med ca. 32 elever og en lærer – det kunne lykkes fordi der var disciplin.

Vi havde altid hjemmeopgaver, så en del af fritiden brugte man til det. Resten af dagen brugte jeg på boglæsning, møder med mine veninder, det som børn plejer at gøre.

Om aftenen var der børnefjernsyn.

Vores skoleferie startede ca. 20 juni og varede til 1. september. (men i selve skoleår vi var i skole hver lørdag).

En del af mine sommerferie -3 uger- var jeg på lejer med min fars arbejde.  Stor del af resten af ferie var jeg hos min mormor.

Helt i begyndelsen var det besværligt at køre til hende.

Vi skulle skifte tog 2-3 gange. Efter 4-5 timers rejse (sidste tog var damptog) manglede vi kun 10 km og det klarede vi på hestevogn med morfar. Senere er kommet bus forbindelse, og senere endnu fik mine forældre en bil.

Ferie hos mormor var spændende. Vi skulle hjælpe en del med høst og andet arbejde i marken. Men vi havde også tid til at klatre i træerne, gå i skoven…bruge vores fantasi.

Vi kørte meget i hestevogn, fordi mine bedsteforældre ingen traktor havde.

Det var meget sjovt. Når vi kørte kornet hjem så fik vi lov til at sidde højt oppe, kigge på skyerne, høre fugle….

Jeg savner det stadig.

Jeg kan ikke mindes at jeg fik lommepenge i folkeskolen – i hvert fald var det lidt.

I gymnasium ( 4 år) brugte jeg en del af sommerferien på at arbejde. Som regel var vi 3-4 piger fra skolen. Selv om det var hårdt (arbejdet var i feriecenter, hvor vi har skrældet kartofler, vasket tallerkner, arbejdet som servitricer) var det spændende alligevel, fordi arbejdet var langt fra hjemmet, vi har boet i feriecentret og mødte mange personer og har set meget.

Som sagt min mor var hjemmegående, så de fleste af huspligterne har hun klaret selv. Det var også hende som stod for madlavningen.

Det meste af vores tøj har hun syet for os (skjorter, bukser, jakker) – i hvert fald indtil vi blev mere tøjbevidste.

Vi skulle hjælpe hende med at fjerne affald, klare opvasken og ved stor rengøring – men lige som alle børn gjorde vi alt muligt for at slippe fra det.

Indkøb stod min mor også for. Der var en del butikker i nærheden af os – ingen storcenter.

I periode 1975 – 1988 var det svært at handle ind. Nogle varer (kød, sukker) var rationeret, og man skulle have speciale kort. Andre varer kunne man købe hvis man var ”heldig” og var rigtig sted på rigtige tidspunkt – hele familien forsøgte at hjælpe mor.