Sarah’s farmor født d. 31-8-1936
i Vestjylland
Job: som 7 årig: passe børn, samle
kartofler, gøre rent hjemme - mor var syg og ikke hjemme. Lommepenge : vi var jo 10 børn, så lommepenge har jeg aldrig hørt
om. Indkøb: der var ikke så meget at
købe ind, rygbrød, havregryn, 2l. mælk som vi fik på mejeriet i spande, på
mejeriet kunne vi også få affaldsost, store stykker til 1 kr. Hos slagteren
købte vi for 25 øre leverpostej og for 25 øre affaldspålæg til fars madpakke.
Vi gik til byen for at handle og gik i skole 3 km. frem og 3 km. tilbage.
Vores hjem var meget fattig,
mor var altid syg, og min far var en ”levemand” og var lidt for glad for
flaskerne, men, jeg havde mine gode brødre, som hjalp mig med alt. Vi havde en
lille stue, køkken, soveværelse og bryggers, hvor vi vaskede, der var også W.C. med spand, som var meget ulækkert.
Toiletpapir var gamle aviser, der var ingen lys- det var ikke rart, en mørk
vinteraften!
I
soveværelset var der en dobbeltseng, hvor far sov i den ene sammen med min
lillebror, i den anden seng sov jeg, sammen med tre af mine brødre - to i
hovedenden to i fodenden. De andre sov oppe på loftet i soveværelset. Der var der en natpotte under sengen. Hver morgen vaskede min far hænderne i
urinen, på der måde kunne han holde sine hænder fri for revner og sår! Han var
murer, og det var meget hårdt for hænderne om vinteren.
Maden
var meget spartansk Om morgen fik vi
havregryn, med alle de brødkrummer, som der var på bordet dagen i
gennem.
Madpakkerne
var et stykke rygbrød med sukker, men,
det var let at bytte med de elever der havde lækker pålæg med. Når vi kom hjem
fra skole fik vi rabarbergrød og dertil et stykke rygbrød med sukker. Til aften
- altid kartofler med en frikadelle! Vi købte gerne ¼ kg. fars, men, med
havregryn kunne der blive mange frikadeller!
Søndag fik vi
altid budding med saftsovs. Hvis vi
havde en god søndag, var der også medister.
Når det var
vinter, var det sengetid kl.19. Vi havde ingen varme, men et komfur i køkkenet.
I komfuret var der en ovn, hvor vi varmede sten, som vi pakkede ind i aviser,
de varme sten kom vi i sengen - det var
dejligt. Men, vores sengetøj var gamle tæpper og tøj. Der var hundredvis af
lopper - og de bed!
Opdragelse og pligter: mine brødre
opdragede mig. De var kærlige - men også meget bestemte.
Der var mange pligter, og som
eneste pige var der jo meget at gøre: rengøring, vaske og alle de ting som
dengang var pige- arbejde.
Vi var 10
børn, men jeg kan ikke mindes noget om, at jeg har set lægen. Tøj: det var meget nem, vi havde skoletøj og hjemmetøj - der skulle
klædes om, når vi kom hjem fra skole. så tøjet bliv kun vasket hver lørdag.
Fritid havde vi kun om sommeren da vi fik lov at lege
fra 18.30 til 21, men hvor havde vi mange sjove lege: rundbold, hjørnekikker,
gå til krone og mange andre lege.
Musik: der var kun de mange sanglege, vi selv
kunne, der var jo ikke noget med radio
og tv.
Ferier: det var arbejde for
at tjene lidt penge.
Skolen: Vi havde to klasser,
en lærer og en lærerinde til 1. og 2.
klasse. Vi gik i skole tre dage om ugen
fra 7.00 – 14.00 – bortset fra os piger, der også havde håndarbejde fra
14.00-16.00.
Venskab: Jeg selv havde det
godt i skolen, men der var andre der blev drillet ( det I i dag kalder
mobning!), og det var synd syntes jeg.
Besættelsen ( 1940- 1945): Det
kan jeg tydeligt huske , selv om jeg ikke var ret gammel, fordi, min far var
meget ked af det. Vi havde mørklægningsgardiner
og skyttegrave – der var meget uhyggeligt!
Vi børn,
kunne dog ikke lade være med dat hjælpe de tyske soldater. Vi handlede for dem,
de var jo bare almindelige mennesker!! Vi fik også altid en ”skilling” for det.
Noget jeg synes var slemt, det var at efter krigen, der blev alle de piger der
havde forelsket sig i tyske soldater overfaldet og kronraget. Folk råbte efter dem,
og spyttede på dem, det syntes jeg var forfærdeligt!
Der var en
masse tale om dem der ”gik under
jorden”. Jeg kunne altså ikke få ind i mit lille hoved, hvordan nogle kunne
”gå under jorden”.
Om der var forskellen på dreng og piger
– ja, meget. Piger skulle der i 30érne op 40érne gøre rent, vaske tøj, sy og
strikke –alt sådan noget, med at læse bøger var det rene tidsspilde”. Drengene
i min familier, var nok en undtagelse, fordi de hjalp med maden, og sørgede for
brænde til komfuret.
Her tror jeg
nok, at vores familie var lidt anderledes, fordi vores mor var syg, og jeg var
det eneste pige – og desuden den yngst i
en søskendeflok på 10. Jeg har nok været en lille smule forkælet, af alle mine
storebrødre, så mit eksempel er måske ikke det mest typiske for ”pigerollen” på
denne tid!
De venligste hilsner
Yrsa Pedersen
Brændekilde
( Sarahs farmor)