Skolens 7. klassers hjemmeside
Silkeborg ~ Temaer ~ Klassens avis ~ Elever ~ Forum ~ Billedgalleri -Silkeborg ~ Forside
· Børns vilkår
· Barndomsminder
· Artikler
· Evalueringsspørgsmål
· Robinsonade
· 2. verdenskrig
· Noveller
· Videoer
· 6. klassernes parlament
· Projekt hockeyklub

Sarah’s farmor født d. 31-8-1936

i Vestjylland 

 

 

Job: som 7 årig: passe børn, samle kartofler, gøre rent hjemme - mor var syg og ikke hjemme. Lommepenge : vi var jo 10 børn, så lommepenge har jeg aldrig hørt om. Indkøb: der var ikke så meget at købe ind, rygbrød, havregryn, 2l. mælk som vi fik på mejeriet i spande, på mejeriet kunne vi også få affaldsost, store stykker til 1 kr. Hos slagteren købte vi for 25 øre leverpostej og for 25 øre affaldspålæg til fars madpakke. Vi gik til byen for at handle og gik i skole 3 km. frem  og 3 km. tilbage.

 

Vores hjem var meget fattig, mor var altid syg, og min far var en ”levemand” og var lidt for glad for flaskerne, men, jeg havde mine gode brødre, som hjalp mig med alt. Vi havde en lille stue, køkken, soveværelse og bryggers, hvor vi vaskede, der var også W.C. med spand, som var meget ulækkert. Toiletpapir var gamle aviser, der var ingen lys- det var ikke rart, en mørk vinteraften!

 

I soveværelset var der en dobbeltseng, hvor far sov i den ene sammen med min lillebror, i den anden seng sov jeg, sammen med tre af mine brødre - to i hovedenden to i fodenden. De andre sov oppe på loftet i soveværelset.  Der var der en natpotte under sengen. Hver morgen vaskede min far hænderne i urinen, på der måde kunne han holde sine hænder fri for revner og sår! Han var murer, og det var meget hårdt for hænderne om vinteren.

 

 Maden var meget spartansk Om morgen fik vi  havregryn, med alle de brødkrummer, som der var på bordet dagen i gennem.

 Madpakkerne var et stykke  rygbrød med sukker, men, det var let at bytte med de elever der havde lækker pålæg med. Når vi kom hjem fra skole fik vi rabarbergrød og dertil et stykke rygbrød med sukker. Til aften - altid kartofler med en frikadelle! Vi købte gerne ¼ kg. fars, men, med havregryn kunne der blive mange frikadeller!

Søndag fik vi altid budding med saftsovs.  Hvis vi havde en god søndag, var der også medister.

Når det var vinter, var det sengetid kl.19. Vi havde ingen varme, men et komfur i køkkenet. I komfuret var der en ovn, hvor vi varmede sten, som vi pakkede ind i aviser, de varme sten kom vi i sengen -  det var dejligt. Men, vores sengetøj var gamle tæpper og tøj. Der var hundredvis af lopper - og de bed!

 

Opdragelse og pligter: mine brødre opdragede mig. De var kærlige - men også meget bestemte.

Der var mange pligter, og som eneste pige var der jo meget at gøre: rengøring, vaske og alle de ting som dengang var pige- arbejde.

Vi var 10 børn, men jeg kan ikke mindes noget om, at jeg har set lægen. Tøj: det var meget nem, vi havde skoletøj og hjemmetøj -  der skulle klædes om, når vi kom hjem fra skole. så tøjet bliv kun vasket hver lørdag.

 

Fritid havde vi kun om sommeren da vi fik lov at lege fra 18.30 til 21, men hvor havde vi mange sjove lege: rundbold, hjørnekikker, gå til krone og mange andre lege.

Musik: der var kun de mange sanglege, vi selv kunne, der var jo ikke noget med radio  og tv.

Ferier: det var arbejde for at tjene lidt penge.

 

Skolen: Vi havde to klasser, en lærer  og en lærerinde til 1. og 2. klasse. Vi gik i skole tre dage om ugen  fra 7.00 – 14.00 – bortset fra os piger, der også havde håndarbejde fra 14.00-16.00.

 

Venskab: Jeg selv havde det godt i skolen, men der var andre der blev drillet ( det I i dag kalder mobning!), og det var synd syntes jeg.

 

Besættelsen ( 1940- 1945): Det kan jeg tydeligt huske , selv om jeg ikke var ret gammel, fordi, min far var meget ked af det. Vi havde mørklægningsgardiner  og skyttegrave – der var meget uhyggeligt!

Vi børn, kunne dog ikke lade være med dat hjælpe de tyske soldater. Vi handlede for dem, de var jo bare almindelige mennesker!! Vi fik også altid en ”skilling” for det. Noget jeg synes var slemt, det var at efter krigen, der blev alle de piger der havde forelsket sig i tyske soldater overfaldet og kronraget. Folk råbte efter dem,  og spyttede på dem, det syntes jeg var forfærdeligt!

Der var en masse tale om dem der ”gik under jorden”. Jeg kunne altså ikke få ind i mit lille hoved, hvordan nogle kunne ”gå under jorden”.     

 

Om der var forskellen på dreng og piger – ja, meget. Piger skulle der i 30érne op 40érne gøre rent, vaske tøj, sy og strikke –alt sådan noget, med at læse bøger var det rene tidsspilde”. Drengene i min familier, var nok en undtagelse, fordi de hjalp med maden, og sørgede for brænde til komfuret.

Her tror jeg nok, at vores familie var lidt anderledes, fordi vores mor var syg, og jeg var det eneste pige –  og desuden den yngst i en søskendeflok på 10. Jeg har nok været en lille smule forkælet, af alle mine storebrødre, så mit eksempel er måske ikke det mest typiske for ”pigerollen” på denne tid!

 

De venligste hilsner

Yrsa Pedersen

Brændekilde

( Sarahs farmor)

 

 

Du er velkommen til frit at kopiere og anvende tekster fra dette site. Henvis venligst hertil.
Publiceret af Sarah Scheer Pedersen
Kommentarer modtages gerne: Sarah Scheer Pedersen
Webmaster: Lisbet Kühn
Publiceret: 22-04-2002
Denne sides adresse: www.tallerupskolen.dk/96/temaer/boernsvilkaar/barndomsminder/
Sarahs_farmor.php
SmartSite Publisher