Da Mormor var 11 år og gik i 5.klasse:

 

Vi skriver 1947, 2 år efter afslutningen af 2. verdenskrig. Jeg boede i en mindre, sydvestjysk stationsby sammen med mine forældre og 2 mindre brødre. Min far, der var murermester, havde selv bygget vores hus, hvor vi havde rigtig, god plads og dertil en stor have at lege i. efter nutidens målestok kan man godt fastslå, at vi var kærligt men ret bestemt opdragelse, at holde bordskik var en naturlig ting og alle hjalp til, efter bedste evne, man rettede ind efter mors skarpe blik. Men hver dag fik vi sund og god mad, slik og sodavand fik vi kun ved særlige lejligheder.

 

På den tid var det almindeligt, at piger havde barnepigejob efter skoletid. Således også for mit vedkommende. Jeg husker især et sted, hvor jeg faktisk blev en del af familien. Her var jeg i en længere periode og gik glad hjem med en månedsløn på 15 kr.

 

På den tid var det obligatorisk med en årlig tuberkuloseundersøgelse af alle skolebørn, hvilket for vores vedkommende foregik på Spangsbjerg sanatorium i nærmeste stor by, Esbjerg. Rejsen foregik med tog og bus, så der gik en hel skoledag med det.

 

I fritiden legede vi med kammeraterne i skoven og ved en lille sø i et anlæg i byen, og om sommeren cyklede vi ud til en lille å, der var vores bademekka. Gymnastik og klaverundervisning blev der også tid til, men for mit vedkommende var det bedste af alt, danseskolen, hvor jeg gik i mange sæsoner og deltog i adskillige konkurrencer.

 

I skolen, hvor jeg gik i 7 år, var der absolut disciplin. Man stod stille ved sin stol, indtil læreren kom ind i klasselokalet, og med en håndbevægelse kundgjorde, at man måtte sætte sig. Om morgenen dog først efter afsyngelse af en morgensang, en i øvrigt udmærket ting efter min opfattelse  

 

Krigen husker jeg kun svagt. Men jeg erindrer den frygt og usikkerhed, der herskede i hjemmet, når min far var ude om natten som deltager i modstandskampen mod tyskerne, og det trak ud med, at han dukkede op igen.

 

Ordet mobning var ikke opfundet i min skoletid, men det ubehagelige begreb hed blot noget andet, ondskabsfuld drilleri. Det var ret udbredt på vores skole, og jeg har da selv oplevet det nogle gange, hvilket man naturligvis også dengang følte meget ubehageligt.

 

Det man glædede sig allermest til, var vel som i dag, sommerferien. Sammen med min mor og to brødre ferierede vi hos mine bedsteforældre  i Jylland og nogle gange rejste vi helt til Nordsjælland til en moster og onkel. Rejsen foregik med bummeltog, storebæltsfærge og bus, hvilket varede fra morgenstunden til sidst på eftermiddagen. Men hvor var det skønt dengang.