Min mors barndoms:

 

 

Da jeg var lille, boede vi i en lejlighed i byen, hvor der var stue, køkken, badeværelse, soveværelse og et børneværelse. Jeg har en storesøster og en lillebror. Så vi var 3 børn dette ene værelse der var!

 

Min mor gik ikke på arbejde, da jeg var lille, så jeg har aldrig gået i børnehave eller på fritidshjem. Der boede mange børn i boligblokken hvor vi boede og deres mødre var også hjemme ”hjemmegående”. Ved siden af boligblokken lå en stor legeplads, med sand kasse, gynge, vipper, klatrestativ og træer og buske, og der var altid masser af legekammerater.

 

 Mine forældre havde ikke så mange penge. Derfor fik vi tit ”sparemad” det kunne være risengrød eller havregrød, måske brasekartofler. En sjælen gang, når mine forældre syndes de havde råd, bliv min storesøster og jeg sendt i iskiosken om lørdagen, for at købe is til familien, også var der fest! Sodavand var kun noget vi fik til jul, nytår og påske eller andre familie fester til hverdag drak vi mælk. Dengang kom der en mælkemand meget tidligt om morgnen, og stillede mælken uden for ens dør!

 

 Nyt tøj fik man kun til fødselsdag og jul! Ellers skulle jeg gå i min storesøsters aflagte tøj. Min storesøster 5 år ældre en jeg, så tøjet var ikke særlig moderne. Det betød ikke særlig meget dengang, men jeg blev alligevel drillet med det i skolen. Da min storesøster blev konfirmeret, fik hun en cykel af min far og mor. Derfor arvede jeg hendes gamle cykel og det var min første cykel, da jeg var 10 år. Jeg blev meget glad for den, fordi den havde været hos cykelsmeden og var sat i tip-top stand, og oven i købet malet om i den flotteste gule farve.

 

 Da jeg var lille, fandt der vidst ikke opvaskemaskine. Mine forældre havde i hverfald ikke sådan en. Det var min storesøster og jeg, der vaskede op. Vi skulle hjælpe til med alt der hjemme, og der var ikke noget, der hed lommepenge hjemme hos os. Min lillebror skulle aldrig hjælpe med noget! Han var jo ”så lille” og det bliv han ved med at være, selv da han var 15-16 år. Min far hjalp heller aldrig med noget da jeg var lille, men da min lillebror fyldte 12 år, fik min mor sit første arbejde siden min storesøster blev født. Derefter begyndte min far at lave mad, og det syndes vi børn var vældigt sjovt og spænede, for der var ikke mange fædre der gjorde på det tidspunkt (ca. 1970).

 

 At vaske tøj, var et kapitel for sig selv. Mine forældre havde heller ikke vaskemaskine. Men der imod kunne man låne et ”vaskehus” i kælderen engang om måneden. Jeg syndes altid der var oseander af vasketøj, og jeg tænkte altid:”vi aldrig færdige!” det tog også altid hele dagen, fra tidlig morgen og til sen aften. Det startede med, at viseværten låste op til vaskehuset og tændte for strømmen til ”vaskemaskinerne” Det var en meget stor ”tromleagtig tingest”, med en mindre turumle indeni, som var fuld af huller og den kørte rundt. Maskinen blev halvt fuldt med vand med vaskepulver i, og så skulle vandet varmes op. Det tog sin tid, men til gengæld blev det også meget varmt, brændende varmt. På den modsatte væg, var der bygget to store kar, som blev fuldt med koldt vand til at skulle tøjet i. For at få tøjet fra vaske trumpleren over til skylle karene, brugte min en stok/kuskeskaft, til at løfte tøjet op med. Det var meget varmt, man skulle passe på, ikke at brænde sig. Når tøjet var kommet over i det første skyllekar, skulle min søster og jeg hjælpe med at få vasketøjet over i det andet skylekar. Vådt tøj er meget tungt og tit var vi lige så våde, som det tøj vi skulle vaske!

 

 Fra jeg var 8 år, havde jeg et job med at vaske trapperne på vores etage i opgangen. De skulle vaskes 1 gang om ugen det var 2 lejligheder på hver etage. Jeg fik ikke penge for at vaske trapperne for min mor, men overfor os boede en enlig gammel dame, som ikke kunne klare trappen. Derfor tjente jeg 25-øre hver 14 dag! Desværre var den gamle dame så gammel, at hun tit glemte at betale, men så fik jeg 25-øre af min mor!