Min morfars barndom
Da jeg blev 11 år fik jeg arbejde ved et mindre landbrug med
forskelligt, med at styre hesten når der blev radrenset roer, og når landmanden
hakkede roer blokkede han dem ud hvorefter jeg sørgede for at der kun var en
roe tilbage. Det fik jeg 1 krone om dagen for. Lommepenge havde jeg altid af de
penge jeg tjente. Jeg fik aldrig nogle af mine forældre. Da jeg blev 12 år gik
jeg ud og hakkede roer om foråret, indtil det blev tid til at stable tøv hver dag, ellers var
det kun hver anden dag når jeg havde fri fra skole.
Indkøbene foregik på
den måde at mine forældre og jeg cyklede til brusen og slagteren, og handlede.
Det var en stor dag for mig at komme ud og se andre mennesker.
Hjemmet bestod af en dagligstue, en stue, et køkken og et
bryggers/vaskerum. Vi børn havde ikke vores eget værelse, så vi sov inde ved
forældrene.
Om morgen fik vi
havregrød med mælk på, en madpakke med i skole og varm mad om aftenen klokken
18,00.
opdragelse var nemt for forældrene dengang der var ikke fjernsyn,
kun radio.
Musik kunne vi kun høre fra radioen, så det var ikke maget
vi børen hørte. Og tv havde vi slet ikke
Pligter var altid
godt, og tøj havde min mor lært at sy. Hun syede skjorter til mig af melsække, som var lavet af lærred, og benklæder syede hun
også, og strømper strikkede vi, jeg havde lært at strikke. Efterhånden var det
kun celluldstøj (= tøj der blev lavet af brændenælder ) der kunne købes i
butikkerne.
I fritiden legede jeg krig med kapsler som jeg gav
forskellige farver og stillede dem i rækker overfor hinanden. Da jeg var 12 år,
spillede jeg fodbold om sommeren, men vi havde ikke brusebad, som i dag. Vis
jeg ville vaskes efter spillet, var det med en spand kold vand. Om vinteren
stod jeg på ski, dengang havde vi masser af sne. Jeg købte ski og fodboldstøj
for de penge jeg tjente.
Vi gik i skole hver anden dag, fra 08,00-15,00. det var
dejligt at gå i skole, for der var vi nogen børn der kunne være sammen. Hjemme
i hverdagen var der ingen børn at lege med. Jeg var aldrig uvenner med nogen,
det var der ikke tid til, vi skulle jo lege.
Besættelsen mærkede vi ikke så maget til ude på landet, men
jeg kan husker stadigvæk 9 april 1940. tidlig om
morgenen, før vi skulle i skole, alle de flyvemaskiner der fløj lavt hen over
os.
Jeg mener ikke at der var så meget forskel på piger og
drenge, jeg syndes bare at pigerne var nogen dumme tøser dengang.
RUDOLF JENSEN, 72 ÅR
