Katrines Mor.
I de første af mit liv indtil jeg skulle i 4 klasse, havde
jeg flyttet 7 gange, det syntes jeg var lidt sejt.
Den sidste gang flyttede vi fra Herning i Jylland til
Ebberup på Fyn. Det var meget hårdt at skulle sige farvel til sine veninder i 4
klasse, det var en slem tid hvor jeg græd meget.
Mine forældre havde købt en gård, hvor mine brødre og jeg
havde mange pligter, vi skulle lave hver dag, både ude og indenfor. Udenfor
skulle vi slå en meget stor græsplæne, vi skulle hakke roer, hente halm på
høloftet til dyrene osv. Indenfor skulle vi tømme opvaskemaskine, skrælle
kartofler, støvsuge samt hænge vasketøj op.
Jeg havde heste som skulle passes, min far gav dem mad om
morgenen, så skulle jeg selv passe dem resten af dagen.
Hver dag cyklede jeg til skole, både vinter og sommer, der
var 4 km.
På gården havde vi både grise og køer, så vi var
selvforsynende med både kød og mælk (jeg kunne ikke lide mælken, som kom lige
ude fra stalden).
Det var lidt langt når jeg skulle lege med mine veninder,
men heldigvis kunne de godt lide at komme ud på gården til alle dyrene, eller
vi legede i skoven, på høloftet og om sommeren cyklede vi til stranden som var
tæt ved.