Fra Katrine farmor
Mine forældre havde en lille
gård, hvor også min morfar boede. Han gik altid med hat, men tog den vel af om
natten. Jeg legede med drenge til jeg blev 7 år, jeg har revolveren endnu. Den
er 67 år.
Vi gik eller cyklede i skole.
Vi gik kun i skole hver anden dag. De øvrige dage hjalp vi hjemme. Jeg kunne
godt lide at arbejde med heste. Jeg havde min egen hest.
Den årlige skoleudflugt
foregik med hestevogn til den nærmeste skov. Hele familien var med. Hvor var
det festligt med medbragte madkurve og sanglege. Biler var kun for de meget
rige, og under krigen måtte ingen køre, på grund af benzinmangel. Kun livsvigtig
kørsel var tilladt.
Til eksamen fik vi 2 kr. og
sikke en masse slik vi kunne få. Ellers fik vi ikke lommepenge, men en
femogtyveøre en sjælden gang. Når min mor var cyklende til byen og havde
russisk salat, var der fest. Selv om der var krig, havde vi det godt på landet.
Vi havde høns, kyllinger, køer og grise samt grønsager.
Besættelsen mærkede vi ikke
meget til, andet end tyskerne kørte i deres grønne biler. De manglede ikke
benzin! Dog oplevede jeg en luftkamp mellem 3 fly. Vi fandt patronhylstre på
vores mark. Det ene fly styrtede i Storebælt.
Vores hjem bestod af køkken,
soveværelse, og 2 små stuer. I den ene stue stod et spisebord med stole og en
sofa, som min far hvilede sig på. Radioen bestod af en firkantet kasse med 2
høretelefoner. Den blev drevet af et batteri, for vi havde ikke elektricitet.
Vi brugte petroleumslamper, som vi tog med rundt. Vand hentede vi ved en brønd
ude i gården. Det ugentlige bad foregik i en balje i køkkenet. Men jeg har
aldrig haft lus. Opvarmningen foregik fyring med tørv og brænde kakkelovn og
komfur.
Vi havde børnesygdomme, blev
vaccineret mod kopper, difteri og tuberkulose.
Vi spillede håndbold på en
græsmark, derfor trådte vi i køernes klatter. Jeg fortsatte med håndbold til
jeg var 48.
Vores forhold til drenge var
som i dag. Vi blev tit forelsket, men skiftede ofte. Det talte man absolut ikke
om med sine forældre om.
Efter min konfirmation kom
jeg ud at tjene på en gård. For som min mor sagde: Du behøver ingen udannelse,
for du skal bare giftes. Jeg kom nu til at opleve mere end mor regnede med. Jeg
har arbejdet i Frankrig og Norge og rejst i 17 lande.