Ulriks Farfar

Mit navn er Asger Snebjørn  Gjessing født 2/11 – 1920 i Fredericia min far var læge med en stor praksis. Min mor var født i Tyskland, Elberfeld, hun var med sin moder kommet med til Danmark før første verdenskrig. De første 15 år af mit liv boede vi i en dobbelt lejlighed, der var temmelig stor, men min far måtte have konsultation og venteværelse. Dengang fandtes ikke ”lægehuse”, hver læge havde sit eget.

I 1935 købte mine forældre en ejendom på Ryes Plads med en stor byhave. Min barndom og ungdom var præget af at mine forældre tjente temmelig mange penge og at service var meget billig. Vi havde en stuepige, en kokkepige og en konehjælp, en vaskekone, en strygekone, en gartner. De pligter jeg havde som barn var at være sød, at rydde op, at passe min skole ! Jeg var meget forkælet. Jeg havde ikke mange penge i hænderne. Som lille fik jeg ugepenge 10 øre hver lørdag men man kunne nu få meget slik for 10 øre f eks 10 lakridssnørebånd a ca.1 meter.

I 1927 kom jeg i ”Latinskolens underklasse”. ”Latinskolen ”hed egentlig” Fredericia Højere Almen Skole ”og var et kommunalt gymnasium med 5 års underskole, 4 års mellemskole og enten 3 års gymnasium eller 1 års realklasse. Den sidste afsluttedes med ”Realexamen”.

Det var alle tiders skole. I 12 år gik vi i den samme skole. Vi skulle aldrig op til adgangsprøver. Enten kom vi op i næste trin eller vi blev siddende. Lærerne var fremragende.

I gymnasiet kom der mange elever ind fra omegnen, flest fra Fyn der var intet gymnasium i Middelfart. I min klasse havde vi elever fra Nr. Åby.

Da jeg var dreng cyklede jeg. Men vi boede så tæt ved skolen, at vi ikke måtte cykle. Skolens naboer lavede vrøvl, når der var for mange cykler parkeret rundt om skolen.

Min far fik i 1929 sin første bil, en Chevrolet. Det er utroligt i dag at tænke sig, at han var praktiserende læge fra 1916-1929 uden egen bil. Når han skulle på sygebesøg på landet lejede han en bil 2 gange om ugen; så folk på landet måtte vente 2-3 dage før lægen kom. Da jeg blev 18 år fik jeg kørekort. Jeg havde lavet en aftale med min far, om at hvis jeg ikke røg til jeg var 18, fik jeg et kørekort og det holdt jeg.

Vi skulle møde i skolen kl. 8.00 præcis. Hvis vi ikke var der til fælles morgensang blev vi noteret i protokollen og fik et brev med hjem til vores forældre. Hvis vi kom for sent 3 gange skulle vi sidde efter 1 time.

Om morgenen spiste vi så meget sammen som vi kunne. Jeg fik havregrød med mælk og rundstykker. Hver morgen kl. 6.30 kom bagerdrengen (et bybud) med en pose morgenbrød og fra mejeriet kom der mælk.

Da vi boede tæt på skolen måtte vi gerne løbe hjem i det store frikvarter kl.11.50 til 12.10. Vi kunne lige nå at spise vores smørebrød, der stod på en tallerken til os. Af og til fik vi også en lille varm ret, men vi skulle være tilbage til skolen på slaget 12.10. Vi var 3 søskende, der spiste frokost sammen i en flyvende fart. Mine forældre spiste kl. 12.30. De fik hver dag dækket et fint frokostbord.

Om aftenen spiste vi varm mad. Vi fik altid to retter, om søndagen 3. Efter at jeg var 12-13 år fik vi altid frugt delvis fra egen have.

Da jeg var yngre fik vi ofte grød eller sødsupper til første ret. Rismelsvandgrød, sødsuppe med svesker, risengrød, havregrød (for anden gang). Byggrød med sirup. Men vi fik også grøntsagssupper for eksempel hvidkålssuppe, kørvelsuppe, kartoffelsuppe. Hønse- eller oksekødssuppe. Til hovedret fik vi ofte steg af al slags med grøntsager til. Blandt grøntsagerne fik vi mere kål end de fleste får i dag. Kål holder sig godt om vinteren og dengang havde vi ikke køle- eller fryseskabe. Man måtte salte eller tørre fødevarerne for at få dem til det holde sig. Ellers fik vi medisterpølse, frikadeller, forloren hare, hakkebøffer. Vi fik også fisk til hovedret. Stegte sild, makrel friskrøget direkte fra røgeriet, torsk, kogt gedde (min livret,) hornfisk. Fisk var en billig spise, meget billigere end kød og meget billigere end i dag.

 Når vi ikke var i skole, og ikke lavede vores lektier havde vi fritid. Vi legede med vores venner. Om sommeren badede fra en badeanstalt i ”Lillebælt”. Jeg gik til svømmeundervisning mellem 2. og 3. klasse og kunne svømme i 3. klasse til august. Vi badede med skolen i Lillebælt.

Jeg fik også klaverundervisning i en årrække; men beklager, at jeg fik et afbrud på nogle år.

Jeg må lige bemærke at vi gik i skole 6 timer, hver dag og 4 om lørdagen. Vi havde 6 ugers sommerferie, og 1 uge efterårsferie. 14 dages juleferie, en uge påskeferie men ingen vinterferie.

I mine barneår holdt vi ferie hjemme. Vi havde officershave i Castellet, meget stor med direkte adgang til stranden og til en lille badeanstalt der brugtes af officersfamilierne. Min far var også overlæge i militæret. Da vi købte huset på ”Ryes Plads ” med den gamle byhave opgav vi haven i castellet.

Min far var læge på et dengang privat rekonvalescenthjem ”Trelde Sande ” ved Vejle fjord. Dertil hørte en stor gammeldags bondegård. Bondemanden Peter Jensen havde sommergæster der spiste på rekreationshjemmet. Til gården hørte en del af Trelde skov + en granplantage ved fjorden. I 3 år boede vi børn, sammen med en fætter og vores unge pige Olga der i 3- 4 uger. Vi boede alle 5 i spisestuen. Tilsammen var vi 15 - 16 børn i alle aldre. Vi morede os pragt fuldt med hinanden, med dyrene og med karlene og pigerne.

Mine forældre tog så med nogle venner på biltur til Tyskland og Italien. I 1936 rejste jeg på cykel med en ven til Tyskland. Vi kørte med tog til Goslar i Harzen, derfra cyklede vi til Eberbach ved Heilbron, hvor mine forældre hentede os i bil. Det var ganske udsædvanligt at to drenge på 15 år rejste alene i udlandet den gang.

De tre næste år rejste jeg med min lillebror. Vi tog toget til Alperne og gik i 3 uger i bjergene slæbende vores rygsæk. Vi sov i alpehytterne. Sidste år var i 1939, der var meget uro meget militær. 2. verdenskrig begyndte september 39.

Det var relativt billigt at rejse i Tyskland på grund af ”Rejsemark” der kostede ca. 50 % af den normale markkurs. Det var en fidus den tyske finansminister Hjalmar Schacht (der var født i Tinglev) havde lavet for at få udenlandsk valuta, men det tænkte vi ikke over.

Jeg må sige at da krigen brød ud i september 39 syntes jeg det var spændene. Selvom jeg var meget interesseret i historie og havde læst bogen ”Intet nyt fra Vestfronten” fattede jeg ikke hvilken ulykke, der var sket for hele verden da krigen brød ud. Vi havde også fulgt med udviklingen i Tyskland. Vi havde været der på ferie de sidste 4-5 år. Vi havde i radioen hørt Hitlers taler med interesse og skræk. Man kunne aldrig vide hvad han sluttede sine store taler med. Det skal her siges at jeg var meget god til tysk dels havde vi været på ferie der; men tysk var også det første fremmedsprog vi lærte i skolen fra i mellem klassen. Da krigen brød ud var jeg i København, hvor jeg  begyndte at studere medicin.

Efter at tyskerne havde slået Polen på knap 3 uger, opstod der hvad der er kaldt den mærkelige krig, ingenting skete i Midteuropa, ingenting, der var nærmest fred; men i Norden kom Finlandskrigen, hvor Sovjetunionen angreb Finland, der forsvarede sig fantastisk men overmagten var for stor. Der er ingen tvivl i mit sind at Sovjetunionens overfald på Finland har haft en varig indflydelse på mit syn på Sovjetunionen og kommunismen.

Den 9. april. Jeg troede det var løgn. Jeg boede i en pension i Kristianiagade i København. Jeg hørte flyverne der fløj over byen og pludselig var der en dame der var ansat på den Schweiz ambassade der råbte på tysk:”De går og hænger telefonledninger op i træerne”. Der gik 2 tyske soldater på Kristaniagade, og lagde ledninger mellem de tyske skibe ved Langelinie og den tyske ambassade der lå i Kristaniagade. Jeg fik tøj på og løb ned til Østerport stationen”. Der var fuldt af tyskere med opladte gevær og de så bøse ud. De anholdte en dansk yngre flåde officer der kom på cykel i uniform.   

 

Det første år af besættelsen mærkede man ikke meget, men efterhånden blev situationen værre og værre. I begyndelsen så det ud til at tyskerne skulle vinde krigen men efter slaget ved El Alomdia i Nordafrika og ved Stalingrad begyndte piben at få en anden lyd. Der kom også generalstrejke i København og Odense. Flere og flere begyndte at gøre et eller andet imod besættelsen og tyskerne. Den 25. november 1944 var der razzia i det pensionat, hvor jeg boede, og jeg blev taget til fange og sat i Vestre Fængsel. Det var meget ubehageligt. Vand og brød + 2 vitaminpiller. Lige før nytår 1944 blev jeg transporteret sammen med ca. 100 andre i en kreaturvogn til ”Frøslevlejren”. Det er den koldeste nytårsaften jeg har haft i mit liv. Vi anede ikke hvor vi skulde hen, vi var bange for at komme til tyskland, men vi kom til Frøslev. Det kunne jeg godt have undværet, men mellem fangerne var der en meget god stemning og venskab. Det værste var at 3-4 gange mens jeg sad i Frøslev blev vi vækket om natten og måtte stå på geled på gangen mens at nogle af fangerne blev udvalgt og sendt til ”Neuengammen” en tysk koncentrationslejr. Vi var 5 på min stue 2 af dem døde, men det fik vi først senere at vide. Samtidig medens nogle blev sendt til Tyskland, kom der danske gendarmer og Bernadette-løsladte til Frøslev så vi måtte sove flere i samme seng. Det var vidunderligt at komme fri. Jeg tror at det med piger og drenge var et socialt spørgsmål. Min søster måtte altid mere end jeg måtte fordi der ikke skulle gøres forskel på min lille bror og jeg (han var 2 ½ år yngre). Jeg tror ikke det senere har været mig til skade. Min familie var meget frisindet, næsten alle var akademikere der var ikke tale om at kvinderne skulle arbejde ude, hvis de ikke ville, men min tante var kontorchef i arbejdsministeriet medlem af folketinget formand (kvinde) for dansk kvinders national råd. En anden tante havde eksamen, som lærerinde (tysk) men det men det kunne ikke falde hende ind at undervise, økonomisk behøvede hun ikke. Der var den forskel på drenge og piger som naturen og landbrugskærne familien gør. Drengene skulle hjælpe i marken og med kreaturerne pigerne i huset, køknet og ved hønsene.

 

Så er det slut.