Da Mille døde!!!

 

Da jeg var 4 år, bliv min far og mor skilt. Vi havde

også en hund det var min store søsters, og hun ville bo hos min mor så skulle vi have Mille med. Jeg kan tydeligt huske, da vi stod foran det nye hus det var stort og flot, vi var også inde i huset, det var meget støre end det ser ud til uden på.  Vi var de første, der skulle bo der, det var godt nok mindre ind det gamle men bedre.

 

Men det værste var, at vores hund var meget gammel og syg!!!  Men vi vidste ikke den var syg til at starte med, men vi vidste den var meget gammel.

Den begynde at hoste meget, og den lavede aldrig andet end at sove og spise, den ville aldrig ud at gå mere. Vi ringede til dyrlægen for han skulle se på den. Da han havde kigget på hende, sagde han at hun var meget syg, så hun skulle aflives - græd, græd. Hun skulle aflives hjemme hos os selv, hun fik en sprøjte, og så sov hun ind i døden.

 

Jeg var meget ked af det i flere dage. Det kunne min mor selvfølgelig mærke på mig, hun prøvede at trøste mig, men det hjalp ikke, indtil hun sagde, at hvis jeg kiggede op i himmelen, kunne jeg måske se en sort plet der oppe. Jeg kiggede og kiggede, men jeg kunne ikke se noget. Men så en dag, så jeg en sort plet, det var Mille troede jeg. Den var der hver dag, og så var jeg ikke så ked af det mere.