Christophers fars barndomserindringer.

 

 

Født på en bondegård i 1957 hvor tre generationer levede sammen i det daglige.

Gården bestod af et stuehus med 4 skorstene (jo flere skorstene jo mere status og anseelse) og 3 øvrige længer med stalde og lader. Udover det var der udhuse til høns, duer, kalkuner, kaniner, hunde og katte.

Det var en familie bestående af søn, far, mor, farfar og farmor (der kom flere børn til senere).

Udover gårdens familie boede der også to tjenestepiger samt to karle. De to piger hjalp til med alt det huslige, så som rengøring, madlavning, vask og børnepasning.

De to karles arbejde var delt, så den ene hjalp i staldene, den anden i markerne.

Inde i huset var der ikke el/gaskomfur, TV/video, køle/fryseskabe, opvaskemaskine d.v.s. alle de ting som vi i dag regner som en selvfølgelighed.

Ude i staldene/laderne var der ikke ret mange mekaniske hjælpemidler, så som traktorer, mejetærskere, halmpressere, malkemaskiner, udmugningsanlæg eller alle de tekniske maskiner som man i dag forbinder med et moderne landbrug.

NEJ:

I  husholdningen var f.eks. et støbejernskomfur med vandbeholder, et fadebur med fluenet, en høkasse. Endvidere var der et spise/forrådskammer for der var jo ikke noget køleskab.

Mange ting kunne holde sig da de var henkogte eller syltede. Alt kød der var slagtet kom i nogle saltkar, der kunne det holde sig længe og når man skulle bruge det, tog man det op dagen i forvejen og vandede det ud så det ikke smagte salt, når det skulle tilberedes. Meget kød blev også røget så det kunne holde sig længere.

De daglige grøntsager som kartofler, kål, gulerødder, persille, æbler, løg o.s.v. dem hentede man jo bare ude i haven eller frugt/vin/ølkælderen.

Alt ja alt var hjemmelavet, brød, leverpostej, diverse kødpølser, marmelader og kager, det var jo sundere og billigere. Bedsteforældrene havde jo oplevet to verdenskrige, forældrene en krig.

Da der var krige kunne man ikke købe bananer, appelsiner, kaffe, te eller alt det som vi i dag bare køber hos de lokale forretninger.

NEJ:

I  staldene/markerne brugte man skovle og grebe til at muge ud blandt dyrene. Møget kom på en mødding, ajlen/gyllen kom i en stor tank der var gravet ned i jorden. Når der så var fyldt op med dyrenes efterladenskaber diverse steder, spredte man så ”vitaminerne” ud på markerne, som derved blev gøet og gav et større udbytte af korn, lucerne og roer, det var de normale afgrøder dengang.

Der var, hvor vi boede, havde vi én traktor og to heste. Dertil kom nogle maskiner som kunne være trukket af heste eller traktor. Før mejetærskeren havde man en selvbinder som kunne trækkes af heste eller traktor. Selvbinderen kunne høste kornet men ikke meje det, det gjorde man så i en lade hvor man brugte et tærskeværk.

Halmen blev brugt som strøelse eller foder, kornet til mel, foder eller gemt til næste års såsæd.

Der var selvfølgelig mange andre maskiner. For at nævne nogle: harver, såmaskiner, roeoptagere, roeraspere, høvendere samt tromler; men der var mange flere forskellige maskiner.

I stalden skulle køerne, grisene, hestene samt de øvrige dyr fodres, det foregik med en hjulbør fyldt med foder. Det blev fordelt til dyrene med en stor øse i deres trug, når det var fordelt blev det overhældt med mælk og så åd dyrene, først da blev der ro i staldene.

 

Dette var lidt om det praktiske liv på landet engang.

 

 

 

Børnene blev selvfølgelig også passet dengang. Dog ikke på samme måde, moderen havde det overordnede ansvar. Hun delte det ud til farmoderen og tjenestepigerne.

Farmoderen fortalte historier, sang sange og bad aftenbøn.

Tjenestepigerne stod for leg, madlavning og bleskift (ikke Libero/Pampers) nej, stof bleer som skulle skylles i hånden og derefter koges i gruekedel.

Moderen og faderen deltog selvfølgelig også i alle pusletingene og godnatkys var der altid.

Da skolen startede cyklede man i skole, dog efter at have taget turen nogle gange sammen med sine forældre.

 

Skoledagen:

 

• Morgensang
• Undervisning
• Div. frikvarterer efter hver time
• Gå hjem sang (Nu er timen til ende og fra skole vi gå)
• Alt dette gjaldt selvfølgelig også lørdag.

 

Fritiden:

 

 

Efter hjemkomst fra skole var der varme hjemmebagte boller med hjemmelavet varm chokolade.

Derefter lektielæsning som farmoderen overhørte endtil man kunne sine salmevers eller læsning.

Så blev det endelig tid til leg sammen med de andre drenge i nabolaget.

Vi legede dåseskjul, cowboys og indianere, fodbold, byggede huler, skrev nummerplader på de biler der passerede vores vej. Der var ikke så mange biler som i dag. Når det var inden døre bestod legene tit og ofte af diverse kort/bræt- og eller puslespil samt leg med biler og LEGO.

 

Familien:

 

 

Familien var og er hele det sociale netværk. I denne familie havde moderen og faderen hver syv søskende, det gav os tre børn en masse fætre og kusiner samt selvfølgelig onkler og tanter.

Man holdt tit fest eller familiesammenkomster.

Fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og høstfester når høsten var i hus.

Man holdt sågar pølsegilder når der var blevet slagtet, men det var mest for nabogårdene så de også kunne mærke taknemmelighed og påskønnelse for at ingen sultede.

 

Moralen set fra en fars barndom:

 

Vi var mange i dagligdagen som skulle give vores bidrag til at få alt til at fungere.

Vi var mange i dagligdagen som var afhængige af hinanden.

Vi var mange i dagligdagen som man kunne dele sorger og glæder med.

Vi var mange i dagligdagen som altid kunne finde andre at betro sine hemmeligheder.

Vi var mange i dagligdagen som ikke mærkede jantelov eller mobning.

Vi var mange i dagligdagen som ikke ville bytte vores barndom for en computer.

                                                                    Farmand.