5. a, Tallerupskolen
Her er lidt bemærkninger om hvordan forholdene var i min
barndom.
Jeg er født i 1960, så jeg var barn i 60’erne og 70’erne.
I virkeligheden var
barndomslivet ikke så anderledes dengang, end det er i dag. Meget var såmænd
det samme, men på enkelte områder var der små forskelle:
- Vi
boede 3 generationer sammen. Min mormor boede hos os, fordi da min morfar
døde mente mine forældre, at de ville tage sig af min mormor og lade hende
flytte ind, så hun ikke skulle bo alene. Vi børn var meget glade for det,
for det betød at der altid var nogen hjemme til at sig af os, også selvom
mor og far var i på arbejde, i byen eller på ferie.
- I
starten af min skolegang var lørdag en hverdag, dvs. vi børn gik i skole,
og de voksne arbejdede. Da det blev vedtaget, at lørdag skulle være
fridag, blev vi meget glade!
- Vi
havde ikke fjernsyn før i slutningen af 60’erne, så når vi ville se
”Laredo” (en western) søndag eftermiddag, måtte vi besøge én af vores
kammerater, som var så heldige at have fjernsyn.
- Dengang
var der kun én kanal på TV, som jo var i sort/hvid. Og der var ikke alle
de film og underholdningsprogrammer, som der er i dag. Der blev sendt 1
film i TV hver weekend.
- Computer
havde man ikke, og spil var noget med et bræt og nogle brikker. Der var
med andre ord ikke alle de maskiner til at underholde, som børn har i dag.
Derfor var leg meget fantasibetonet. Vi tilbragte f.eks. meget tid i
skovene, hvor vi byggede huler, legede krig, klatrede i træer osv.
- Derhjemme
havde vi flere pligter, end børn normalt har i dag. Vi skulle slå græs,
luge ukrudt, feje fortov og gårdsplads, vaske bil, vaske op, gøre køkken
og bad rent, holde vores egne værelser osv. Det var typisk at pigerne tog
sig af de huslige ting, mens drengene tog sig af de udendørs ting.
- Mange
ting så meget anderledes ud, end de gør i dag. Bilerne var ikke så smarte
og kunne ikke køre så hurtigt, tøjmoden var meget anderledes osv. Møblerne
var også anderledes at se på. Men moden skifter jo hele tiden, og noget af
det tøj som var moderne dengang har faktisk været moderne igen siden. F.
eks. gik vi i plateausko
i en periode, og det har jo været moderne igen siden.
- Det
var meget moderne at køre på knallert blandt drengene. Hvis man var rigtig
smart, havde man en med 3 gear.
Mvh Lasses far
|