Da morfar var dreng.
Inden
jeg går i gang med at fortælle om min barndom, vil jeg fortælle at jeg er født
i 1932 (lige for at sætte tingene i per-spektiv). Jeg var således 8 år da
Danmark blev besat af tyskerne.
Så
besættelsestiden er den tid jeg bedst kan huske.
1. Jeg havde job
som blad- og avisbud, ugebladene
tirsdag og avi-serne søndag morgen. Det
jeg tjente der var mine lommepenge.
Jeg boede i en lille by, men på trods af byens størrelse var der to
købmænd, en brugs, tre bagere og to slagtere. Desuden var der kørende
forretninger (med hest og vogn), der var mælkemanden, der kom hver dag, desuden
ostemand, slagter og bager, der kom en gang om ugen. I dag er byen mindst ti gange større og nu er der kun en købmand og en
brugs.
Når der skulle handles fik jeg en spånkurv over armen og gik til
købmanden. Jeg fik først en cykel da jeg blev konfirmeret lige efter krigen, men fik ind imellem lov til at låne
min mors. Vi fik først en bil efter krigen.
2. Vi boede i et lille hus med en stor have. Der
var ikke indlagt vand, vi måtte pumpe fra en brønd i gården. Som følge heraf
var der heller ikke et badeværelse med et
WC, vi måtte klare os med et lokum i gården.
Jeg havde mit eget værelse på 1.ste sal, det var uden varme, så når
jeg skulle i seng de kolde vinteraftener varmede min mor en mursten op på
kaminen og pakkede den ind i et håndklæde, den kunne holde sengen
nogenlunde varm i en times tid.
Jeg fik en ret fri opdragelse, men pligter, uha!, dem var der mange af,
som jeg har nævnt havde vi en stor have og den skulle passes.
Tøjet var ikke noget at prale af. Under krigen blev alt syet om, vendt
og drejet, man kunne jo ikke købe noget.
3. Når jeg nu sidder her og tænker på barndommen,
hvad så med fritid? Havde vi overhovedet fritid? Det havde vi vel, men ikke
meget. Husk på vi gik også i skole om lørdagen og vi havde mange timer.
Vi drenge kunne om sommeren lege røvere og soldater i skoven. Tænk vi
kunne også bade i åen, det kan vi ikke i dag på grund af forurening. Om
vinteren, (vi havde virkelig vintre under krigen, i 1941 frøs havene til, så vi
kunne gå på isen over storebælt),
kælkede vi og løb på skøjter.
Legetøj havde vi ikke meget af, det meste havde vi lavet selv.
Med hensyn til musik, vi hørte da lidt radio. TV var ikke opfun-det, så vi sad ikke og hang over TV og PC´eren. Vi
spillede en masse spil om aftenen.
Ferierne indskrænkede sig til 14 dage hos mormor og morfar, det var
egentligt godt nok, jeg kendte jo ikke til andet, såsom ferie-rejser.
4. Jeg gik i skole i 9 år og sluttede med en
realeksamen. Selve skole-gangen var
på både godt og ondt, ikke alle lærerne var
lige dyg-tige, men vi havde respekt for
dem. Det var ikke en sund respekt, vi var mere eller mindre bange for dem, for
hvis vi ikke var som lærerne ønskede det, fik vi nogen på ørene (hænderne sad
lidt løse) eller eftersidninger.
Med hensyn til venskab var vi altid en 3-4 drenge der holdt sam-men, det var godt når der var øretæver i luften.
Byen var delt op i en gammel og en nyere
bydel, og dem fra den anden bydel skulle have bank, men helst når de var alene.
5. Besættelsen. Som omtalt har jeg oplevet
besættelsen, jeg var jo otte år den 9. april 1940 og jeg husker tydeligt alle
de tyske fly-vemaskiner. De fem forbandede år, som det senere hed, var såmænd
ikke så frygtelige endda for os børn.
Godt nok var der ikke meget vi kunne købe og det meste var rationeret. Vi fik
udleveret rationeringsmærker til det meste f.eks. til sukker, smør o.s.v. Vi
sultede og frøs aldrig.
Der var også det gode, at der var et kolossalt sammenhold mellem
naboer, venner og bekendte.
6. Der var meget stor forskel på hvad piger og
drenge måtte og skulle. Pigerne hjalp til i huset, drengene ude i haven. I
skolen havde pigerne husgerning og håndarbejde. Drengene havde træ-sløjd og
fodbold. I skolegården så man aldrig at drenge og piger talte sammen,
endsige lege sammen, så ville vi blive drillet.
Det var det vi i dag kalder for kønsrollemønster.
Håber I kan bruge noget af
det.
Kærlig hilsen
fra
Kristoffers morfar.
