BØRNS VILKÅR FRA 1953-1968

 

Hvis man ønsker, at sammenligne børns vilkår anno 2002, med de vilkår man som barn havde fra 1953 hvor jeg er født, vil man snart blive klar over, at der er mange ting, det har forandret sig fundamentalt. Her mener jeg ikke, at det er udelukkende er i positiv retning.

Da jeg var barn, havde vi søskende altid vores mor derhjemme. Det vil sig, der var ikke nogle børn fra vort kvarter, der gik i børnehave eller på fritidshjem. Der var altid nogle at lege med efter skoletid – det er ikke som i dag, hvor alle er på institution til langt hen på eftermiddagen.

 

Jeg begyndte i skolen i 1960. Vi, min mor, to søskende og jeg, flyttede en del rundt, da min mor lige var blevet skilt i 1960. Skilsmisse, var elles ikke noget man ikke hørte så tit om. Det var jo sådan dengang, at de hjemmegående kvinder ikke kunne klare sig selv økonomisk, så de blev næsten altid i ægteskabet - det var da heller ikke frivilligt, at min mor blev skilt. Jeg kan ikke mindes, at nogle af mine kammeraters forældre var skilte, så det var lidt tabu på den tid.

 

I snakker om job  og lommepenge. Til det vil jeg svare: der var ikke i min familie, noget der hed lommepenge – der var det simpelthen ikke råd til. Hvis vi skulle have lidt penge, der var vore egne, måtte vi gå med aviser, passe børn eller, som i mit tilfælde hakke roer. Der er vist ikke rigtig nogle børn, der i dag ved hvad det vil sige at ”hakke roer”. Men det var rent faktisk en indbringende forretning på landet, da jeg var barn.

Det var sådan, at det gav det samme pr. række uanset hvem der havde hakket dem – bare det var gjort ordentligt! Disse rækker kunne på store godser, som det jeg boede på, være ca. 1 km. lange – DET ER LANGT FOR ET BARN AT HAKKE. Nå, men  altså, disse rækker, der blev inddelt i ”bytter” på 20 rækker, gav det samme, hvad enten det var et barn, eller en voksen der hakkede dem.  og det var rimeligt meget for den tid.  Jeg kunne godt lide at hakke roer men, det var hårdt for ryggen –  og jeg kan dog i dag  bedst huske, at viben altid sang så kønt over disse marker! Ja, der er faktisk sådan, at når jeg i dag hører en vibe, så tænker jeg på min barndoms roemarker!

 

Når jeg tænker tilbage, var det en dejlig tid, men det er vist det der kaldes nostalgi -  og har ikke rigtig noget med virkeligheden at gøre. Det var  ikke altid lige sjovt det hele, men sådan er det, når man bliver ældre – så var barndommen bare sådan EN SKØN TID. Jeg tror, der er fordi, at når det kommer på afstand, så husker man kun de gode ting, og alt det dårlige har man glemt.

 

 

Når vi skulle nogle steder, var det altid på cykel, og det uanset hvordan vejret var. Vi cyklede altid i skole. Jeg havde ca. 5 km. Der var ikke noget der hed skolebusser og den slags dengang.

 

Når tanken falder på TV, kan jeg sige, at det var ikke noget vi så til hverdag. Den første film jeg så var: ”Lassie vender hjem” I ved den gamle med Elisabeth Taylor. Er I helt vilde, jeg hylede som en stukket gris. Den gjorde et voldsomt indtryk. I skal regne med, at jeg aldrig rigtig havde set en film før. Jeg kan tydeligt huske, at den blev sendt en søndag eftermiddag,  og jeg var for en gangs skyld alene hjemme. Ud over denne film, kan jeg kun huske, at vi altid så Flintstone lørdag eftermiddag – faktisk de samme afsnit som de stadig sender.

 

Da jeg gik i 2. klasse i Heden her på Fyn, kan jeg huske, at vi gik i skole hver anden dag. Det var en meget lille skole, og der var kun to klassen,  og en lærer. Det var sådan, at 1.– 3. kl. gik sammen i en klasse,  og 4 - 7 kl. gik sammen. Her skal I huske, at da gik man også i skole om lørdagen, men vi gik altså kun i skole hver 2. dag. Jeg kan huske en pudsig ting. Når vi var færdige lørdag middag, skulle vi rive hele skolegården – det var slem om efteråret. Vores lærer, var som så mange andre lærer på den tid, kirkedegn. Han så jo gerne, at vi stillede i kirken om søndagen – det gjorde vi nu ikke altid, fordi der var lagt i ”kakkelovnen” mandag morgen, hvis vi havde været for urolige under gudstjenesten – det var vi tit!

 

Jeg er sikker på, at der var forskel på hvad piger  og drenge lavede  og måtte i det hele taget, men jeg har kun søskende, så det ved jeg ikke så meget om. Det jeg ved er, at vi legede meget ude i skoven. I det hele taget sad man ikke så meget inde og ”lumrede” på den tid.

Når jeg skriver, at der er fra 1953 – 1968, skyldes det, at jeg rejste hjemmefra da jeg var 14 år. Det var meget almindelig dengang. Der var mange der gik ud af skolen efter 7. klasse. Drengene fik ofte en lærerplads, hvis de ikke skulle læse videre. Pigerne kom ofte ”i”huset”, som det hed.. Det var jo meningen, at vi skulle lære at lave mad og gøre rent. Da jeg var 14 år, skulle jeg gøre rent og lave mad til en stor familie – det noget man lærer meget af!

Venlig hilsen

 og god arbejdslyst.

Lene Scheer Pedersen

(Sarahs mor)