Min barndom.

Da jeg var barn boede jeg, sammen med min mor og far samt mine to søstre i en 2 ½ værelses lejlighed i Esbjerg.

Foruden stue, badeværelse, køkken og entre, var der i lejligheden 2 værelser, som vi fem skulle bruge som børneværelser og soveværelse for mine forældre…

Det var ikke megen plads til alle os. Men vi byttede rundt og flyttede rundt på ting, efterhånden som vi blev større og behovene ændrede sig..!

Da jeg var 12 år, flyttede vi i eget hus, hvor vi fik mere plads at være på.

Kort efter, at vi var flyttet i hus, fik vi telefon.

Jeg var vant til, at vi enten skulle låne en telefon eller benytte en telefonboks.

Nu fik vi også en dejlig have, som vi kunne gå ud i og lege og hygge os.

Mens vi boede i lejligheden, var der længere afstand til legeplads og græsplæne, for lejligheden lå mellem sjette og syvende etage!

Vi har altid boet i byen og derfor har vi også altid haft let adgang til at handle…

Såvel lejlighed og hus lå tæt ved et ”indkøbstorv” med forskellige butikker.

Her kunne vi handle ind til det daglige. Og ellers var der andre butikker i gåafstand.

Vi kunne også gå ind til selve centrum med de mange forretninger og center, - hvis vi ikke tog bilen derind.

 

Min far arbejdede som typograf og min mor var hjemmeløbende indtil jeg var 11-12 år…

 

Jeg blev opdraget i faste rammer og lærte, hvad jeg måtte og hvad jeg ikke måtte.

Jeg var vant til at have bestemte tider, hvor jeg skulle være hjemme,

når jeg som stor pige var ude om aftenen.

Jeg skulle spørge om lov, hvis jeg skulle til klubfest eller privatfest – jeg bestemte ikke selv.

Mine søstre og jeg hjalp til derhjemme,

samtidig med at vi fik tid til at lege og passe vores andre gøremål.

Der blev taget hensyn til skolearbejde og hjemmepligterne blev afpasset hertil…

Mens vi boede i lejligheden legede jeg mest med drenge, da der var flest af dem i højhuset.

Jeg var også sammen med veninder efter skoletid.

Da vi var flyttet ind i huset, var jeg nogle gange sammen med piger og drenge i nabolaget…

 

Gennem hele min barndom har vi haft bil.

Derfor har jeg, som barn, ikke kørt meget i tog eller rutebil.

Inde i byen kørte jeg meget på cykel.

Det var dog først som en halvstor pige, at jeg måtte køre på gaden,

ellers skulle jeg køre på fortovet på grund af den store trafik i den store by,

som Esbjerg jo var og er..!

 

I sommerferierne var jeg sammen med mine forældre og søstre ved Vesterhavet.

Her havde min mormor og morfar et sommerhus, som vi kunne være i.

Herfra kørte vi også på udflugter rundt i det danske sommerland.

Som barn har jeg aldrig været vant til at holde ferie uden for Danmark.

Ved Vesterhavet gik vi lange ture, badede en masse og guffede og slappede af…

 

Mine søstre og jeg tog også på sommerferie

hos mormor og morfar i den lille by, Tistrup, som de boede i i Jylland.

Én sommer, hvor vi var hos dem gennem længere tid, havde deres nabos hund fået en lille hvalp.

Det var den sødeste lille hvide ”uldtot”, som vi kom til at elske meget højt!

Da mor og far kom for at hente os, mente naboen, at det ville være synd

for både os unger og den bette hvalp, hvis vi skulle skilles,

- så måtte vi få ”Sisi” med hjem?

Min far, som holder meget af dyr, havde en drøm om en stor hund.

Her havde vi så tilbudet om en lille én, - en blanding mellem pudel og arridal-terrier.

Men som den rare mand, han også var dengang, sagde han ja – og vi fik hund!

 

Hjemme i lejligheden havde vi en sjov gammel spillemaskine,

- en enarmet tyveknægt, som hang på væggen.

Hver uge, når min far fik sin ugeløn, kom han hjem med et beløb i 25-ører.

Dem måtte vi så spille op…

Vi måtte ikke beholde gevinsterne – for maskinen fungerede nemlig som en slags ”sparegris” - her sparede vi lommepenge op til vores sommerferie.

Vi fik altid feriepenge af mor og far, så vi kunne handle og guffe…

Jeg kan ikke rigtig huske, om jeg fik lommepenge i det daglige – jeg tror det nok.

I hvert fald husker jeg ikke at have lidt nogen afsavn i den retning.

For mine søstre og jeg var det ikke usædvanligt at gå i brugt tøj.

Hvis vi ”arvede” noget efter andre, blev vi glade.

Min mors moster, som har været en rigtig ”loppemarkedsgænger”, havde et kæmpe ”lager” med gamle ting, heriblandt også tøj som vi indimellem fik eller købte noget af…

Da jeg var 8-10 år gammel var jeg en periode meget syg, som følge af skarlagensfeber.

Da jeg i forvejen var meget slank, blev dette jo ikke mindre efter en lang sygdomsperiode.

Min mor syede mig en meget skøn frakke – varm og dejlig.

Jeg tror, det er det bedste stykke tøj, jeg nogensinde har haft!!!

 

 

Annelene.